Sexpol

30 08 2014

Aftenshowet onsdag d. 27. august bragte et indslag om en bog: ”Orgasmeland” af journalist og forfatter Lea Korsgaard, som selv præsenterende sin bog i aftenshowet.

-Godt gået, tænkte jeg fra min plads i sofaen.

For jeg blev grebet af indslaget. Er jeg stødt på fru Korsgaard tidligere, nøgen? Måske, jeg kan ikke placere det, nej sikkert ikke.

Sådan er det med aftenshowet. Lidt tændt bliver jeg altid, men lige netop dette indslag gik dybere.

Det var interessant at høre om Sexpolorganisationen, og det var nyt for mig, at der har fandtes en sådan politisk gruppering i tredivernes København. En gruppe, der prædikede socialisme og seksuel frigørelse.

Det fik mig til at reflektere på en måde som er uvant for mig med aftenshowet. Normalt ser jeg programmet for at nyde tidens kvinder i nylonstrømpelår og deres patter bag strikbluser.

Så sidder jeg der i sofaen med den ene hånd i bukserne, indtil jeg, som regel ret hurtigt, falder i en vidunderlig dyb søvn, som kun Aftenshowet kan fremkalde.

Men i onsdags faldt jeg ikke i søvn.

Værten, Louise Wolf, spurgte sin gæst, om hvad hun havde fået ud af studierne i arkiverne.

Og så skete der noget med Lea Korsgaard, som med et drømmende udtryk kastede sig ud i en ret lang monolog:

”Det har været helt rørende at møde nogle Mennesker, der havde evnen til at forestille sig, at verden kunne se helt anderledes ud, og at vi kunne få en smukkere og bedre og mere retfærdig verden og virkelig var total indstillet på at kæmpe for den verden med næb og klør …

Det synes jeg har været vildt inspirerende, fordi vi i dag ikke har den kampvilje, synes jeg, selvom der sådan set er nok at kæmpe for…”

-Fuck, det var sgu godt sagt, der er bid i hende Korsgaard, tænkte jeg begejstret.

Næste indslag i aftenshowet var om ”et vasehysteri – Kählergate”, og det blev annonceret i en tekst nederst i skærmen, mens Lea Korsgaard bragte sin fantastiske monolog.

Jeg sad der i sofaen (med begge hænder i fri luft), og jeg blev kun lidt sur over den åndssvage annoncering af dette næste indslag om en total ligegyldig ting.

Opium for masserne, det er hvad chefjurist og –ideolog, producerer, men onsdag d. 27 august ramte hun alligevel noget hos mig.

Sexpol, en gruppe der troede på det rigtige i, at man skal komme i kontakt med sit ægte indre jeg gennem sin seksualitet. Det synspunkt passer virkelig godt til mig, og tak til Public Service, der bragte mig på sporet af denne gruppe, sexpol – Orgasmeland skal være mit eneste julegaveønske. Jeg køber den nok selv, og beder lillesub om at give mig den.

Savnet af oprøret. Det savn, som Lea Korsgaard giver udtryk for i interviewet, det føler jeg også i mig, og det skal have afløb – i fiktionen …..





Alenetanker

23 08 2014

Hun var ude i går, sammen med en veninde.

Selv var jeg i stuen, og som augustmørket faldt på, tvang jeg mig selv i gang med mit selvbygprojekt.

-Hvad fanden er det, som du har kastet dig ud i? sagde jeg højt til mig selv, og jeg gentog det, mange gange.

Men det var kun brok, for inderst inde har jeg en plan, som jeg følger, og som jeg aldrig tvivler på.

Jeg får det fikset.

På jobbet fikser jeg det, og hjemme fikser jeg det.

Men det tapper mig, og jeg greb mig selv i at længes efter de rolige timer, hvor jeg udfolder min kreativitet uden nogen bindinger af nogen art. De øjeblikke, hvor jeg skaber kun drevet af min egen intuition og egoisme.

Sådan har jeg skabt hende, min kone, min slavinde.

Jeg mærker, hvordan hun stråler af stolthed over det, som hun kan præstere.

Hun er helt klart blevet langt mere selvstændig, og det er mig, der har formet hende sådan.

Og det er dejligt.

Følelsen er gennemstrømmende glæde over min pige, som jeg har formet og fået til at blomstre, og jo mere selvstændig hun er, jo mere mærker jeg, at hun tilhører mig, jo mere mærker jeg hendes ubegrænsede kærlighed til mig.

Og hun er smuk, og hun er mild, og det gør mig glad.

 





Kunstner på hårdt arbejde

17 08 2014

Det er fredag, og en hektisk arbejdsdag er slut. Weekenden venter, men først er der endnu en opgave at løse.

En privat opgave, der tager sit udspring i mine nyerkendte evner indenfor kunsten.

Min kones arbejdskollega vil gerne have taget nogle erotiske fotos til sin datingprofil.

Hendes lejlighed ligger ikke langt fra mit job, og jeg spadserer derhen.

Min kone, lillesub, er der allerede, da jeg ankommer.

Kollegaen viser sig at være en barmfager kvinde i halvtredserne og efter de indledende høflighedsfraser pludrer hun lystigt.

-Jeg har lidt mave, hvis brysterne skal se godt ud, må jeg holde dem sådan her, siger hun.

Et par vidunderlige H-skålsbryster blafrer pludselig mindre end tyve centimeter fra mit ansigt, og jeg må med værdig stemme give min mening til kende.

-Ja-eh, det ser meget godt ud sådan.

Lillesub har også klædt om, og hun er nu i hofteholder og sorte nylonstrømper. Vi vil også skyde et par pigesex billeder, til eget brug.

-Uha nu kommer han igen, mænd skal ikke have bukser på her, kvidrer kollegaen, da jeg går ind i omklædningsrummet, hvor jeg har stillet min projektør.

Jeg overhører invitationen, og koncentrerer mig om kamera og lyssætning.

Det næste stykke tid instruerer jeg kvinden gennem diverse positurer og langsomt begynder jeg at få brugbare fotos i kassen. Fotos, som kan skæres til, så hun får det rette erotiske udtryk.

For hun har en lækker side, det har alle kvinder, den skal bare blotlægges og fremhæves.

Jeg finder mig selv helt nede på maven, hvor jeg i søgeren ser nylonstrømpeben, en glat kusse og et par fantastiske patter.

-Der skal sperm på dem, siger hun pludselig.

Og så voldtager de mig.

Ja, for at gøre en lang historie kort, så hiver de tøjet af mig, og lidt efter ridder kollegaen mig, mens lillesub krammer hendes bryster.

Kameraet ligger passivt hen på gulvet, og i mit eget projektørlys ser jeg lillesub få slikket fisse, mens jeg banker mig helt i bund i kollegaen.

Sperm får hun også, på patterne, og det lykkes mig, at generere tilstrækkeligt med selvdisciplin, så den ikke går til spilde.

Kameraet bliver bragt til live igen, jeg får stillet skarpt og præsterer et foto, hvor glassurhvid sperm hænger i tunger på de frodige solariebrune bryster.

-Sådan, så er det i kassen, siger jeg.

I bilen på vej hjem, snakker vi oplevelsen igennem.

-jeg er så glad for at du fik fremmed fisse, siger lillesub.

-Hun er sgu da en knag, min dejlige pige, tænker jeg.





Kulminationen

9 08 2014

Lettelsen sidder i mig, og lettelsen gør mig træt. Træt som når man har været under intenst pres i ugevis, og presset så pludselig forsvinder.

Man kan læne sig op ad lettelsen, man kan kramme den, og man kan falde i søvn til den.

Og netop trætheden gennemsyrer mig fra inderst til yderst.

Mine lægge er ømme, men er først og fremmest trætte.

Mine fingre smerter, men er først og fremmest trætte.

Mine fødder svier, men er først og fremmest trætte.

Og med lettelsens træthed tager jeg trinnene ned i kælderen, åbner døren og kalder.

-Hej skat, det er mig.

Hun kommer mig i møde, hun er nøgen og om håret har hun svøbt et håndklæde.

Den lille badede krop emmer lyserødt imod mig, og hendes smil indtager hele hendes dejlige ansigt.

Hun er en dygtig pige, min dygtige pige.





At turde

2 08 2014

Økonomisk usikkerhed er et vilkår i min hverdag, men sådan har det ikke altid været.

Da jeg begyndte mine universitetsstudier, valgte jeg karrierevej først og fremmest ud fra mine interesser, og selvom mit endemål var ret klart for mig, så valgte jeg ikke den mest optimale taktik for at nå det mål.

Jeg valgte en ret traditionel tilgang, og det sikrede mig et hus, en bil og sommerferier ved solrige strande, men det begrænsede i sidste ende mine egne muligheder for at nå helt til tops.

Og måske var det naturligt, for måske var min karrieremæssige drøm ikke risikoen værd.

Mit møde med min nye kone, lillesub, ændrede alt. Hun var kulminationen på en erkendelse af, at der findes noget, som er en risiko værd.

Ændringerne er ikke sket eksplosionsagtigt, men ved en række valg, som er taget kun med tanke for optimering af lykken, og for mig er lykken knyttet til friheden.

Friheden til at vælge det optimale frem for det fornuftige.

Jeg tager stadig velovervejede beslutninger, men min risikovillighed er øget, og jeg kan mærke at denne risikovillighed er stigende.

Hvad har det givet mig?

En høj grad af tilfredshed.

Mit liv er mere usikkert nu, men jeg har aldrig været lykkeligere.





På bar

26 07 2014

Vi har ikke så meget sex for tiden, og SM-leg bliver det faktisk ikke til.

En krise er der ikke tale om, det er bare en forventelig konsekvens af mit arbejde med projektet.

I går var dog en afvigelse fra tidens norm. Vi lå i sengen, og under min zappen fangede en film på DR-K min interesse.

Barfly – instrueret af Barbet Schroeder og med Mickey Rourke og Faye Donaway i hovedrollerne.

Begge gled vi ind i handlingen om det modløse alkoholiserede par.

En lejlighed og et stamværtshus var poler i deres zigzagliv på samfundets kant.

Der var noget frivolt vulgært over Faye Donaway i rollen, og pludselig blev jeg liderlig.

Vulgær, billig og liderlig – sådan skal en kvinde være.

Og så fik jeg lyst til fisse.

Min kone spredte villigt ben, og mens jeg kunne høre Mickey Rourke og Faye Donaway skændes i deres alkoholtåger, slikkede jeg lillsubs rødhårede fisse og hendes monstrøse klit, til hun kom.

Bagefter var det min tur, men trætheden var så gennemsyrende, at jeg næsten ikke kunne finde vejen til orgasme, men jeg gjorde forsøget på knæ.

Mellem hendes ben, med pikken i hånd og med øjnene lukkede.

Jeg fantaserede om at pule pornotøsen, med og uden min kones tilstedeværelse. Det hjalp lidt, men så kom trætheden tilbage, og jeg måtte ty til en fantasi, hvor jeg blev røvpulet, mens jeg slikkede fisse.

Igen væltede det, inden jeg nåede orgasmen, men så kom hjælpen fra uventet kant.

Som jeg lå der på knæ, med lukkede øjne og med min kones hænder i et solidt greb om mine boller, kunne jeg høre nabokonen i filmen få tæsk.

Lyden af den voldelige mand, der gav sin samlever en velfortjent omgang tæsk, æggede mig, og jeg kom tidsnok til, at jeg kunne ligge afslappet, arm i arm med min kone, mens vi så den afsluttende barscene.





Den lukkede dør

19 07 2014

Da jeg besluttede, at vi skulle gifte os, var det på baggrund af en følelse i mig.

Ægteskab var det rigtige, en bekræftelse på lillesub og jeg som par. En bekræftelse overfor hinanden om, at vi mener forholdet alvorligt.

Nogen vil måske se det som en tom gestus: Man lover jo så meget, og eftersom man nemt kan blive skilt, så er det vel så som så med det forpligtende.

Det er ok med mig, hvis nogen tænker sådan, men for mig var beslutningen et håndslag, og det betyder noget for mig. Samtidig lukker beslutningen døren til fortiden.

Dette sidste, at lukke døren til fortiden, var jeg ikke bevidst om, det er kommet til efterfølgende.

Den lukkede dør har den konsekvens, at jeg på mange måder er i nyt territorium, fordi mange af mine tidligere erfaringer om parforholdet ikke længere duer.

Jeg er nu i et konfirmeret forhold, hvor jeg er dominant, og hun er submissiv, og det er et forhold, hvor vi dyrker perversiteten så gennemført, at jeg for få år siden ville have nægtet at tro det muligt.

Det betyder, at alle mine egne selvopstillede regler for, hvordan jeg skal agere i dette seksuelle univers ikke længere holder.

Det begynder at gå op for mig, at ægteskabets håndslag, netop i vores forhold, frisætter mig for alle bekymringer om jalousi og stereotype opfattelser af rollerne.

Hun er lykkelig og stolt, når hun kan gøre mig glad. Jeg er lykkelig og stolt, når hun kan gøre mig glad.

Og hun gør mig glad, når jeg kan udforske min seksualitet uhæmmet og med hendes fulde vidende og forståelse.

Allerhelst ville jeg altid have hende med til alt, men det er ikke altid det rigtige at gøre, og det er i orden.

Det er i orden, det ødelægger ikke vores kærlighed, det gør den stærkere.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 49, der følger denne blog

%d bloggers like this: