Jeg har levet før og i mit tidligere liv skrev Flora engang til mig ”pas på du ikke ender der, hvor du er på vej hen”.
Først troede jeg hun mente, at jeg skulle skifte kurs inden jeg nåede målet.
Det kunne godt give mening for det er kun kedelige rejser, der forløber præcis på den måde man har planlagt. De rigtig gode rejser sender en på eventyr og byder på spændende oplevelser for til sidst at bringe en sikkert til målet. Et mål, der i den åndelige verden har skiftet decimaler hvad angår længde og breddegrader, fordi det nu anskues gennem en linse, hvis krumning er slebet af nyvundne indtryk.
Måske var det, hvad Flora mente eller måske mente hun, at jeg skulle drage videre i stedet for at dvæle ved skattekisten? Måske mente hun begge dele? Måske noget helt andet?
Det er i og for sig ikke så vigtigt for selve refleksionen over Floras kommentar har dannet mig og jeg er rastløs efter at drage videre.
Jeg nåede nemlig et vigtigt mål. Jeg har genfundet kærligheden og jeg har genfundet meningen med tilværelsen.
Erfaringen har lært mig, at kærligheden kan nydes, men den kan ikke oplagres.
Kærligheden skal ikke vises. Kærligheden skal spises, den skal sluges, den skal nydes.
Jo mere kærligheden bruges, jo stærkere bliver den.
Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat.

Ah … Velkommen tilbage, Grey
Jeg hørte denne her: http://www.youtube.com/watch?v=FxlJL2g4sLY … og kom til at tænke på dig og dine overvejelser om, hvad det var, Flora mente.
Hej Hans kvinde
Tak for din hilsen.
Ja, jeg er begyndt at blogge igen. Det er en anden historie, som jeg skal fortælle nu og derfor har jeg slået mig ned på et nyt domæne.
Hvad Flora mente skal jeg ikke gøre mig mere klog på end jeg allerede har gjort. Mht din youtube sang, så er det da en god sang og sangerinden er ganske nydelig.
Mange hilsner
Grey
Hej Grey.
Jeg vil ikke blande mig i dine tanker om ordene, jeg er bare glad for, at du har mærket dem.
Dette kun for at sige, at jeg er vild med udtrykket “Kærligheden skal spises”. Jeg kunne have skrevet det selv
og kunne ikke være mere enig.
Det er mere rigtigt, end du aner.
Godt nytår!
Kh
Flora
Kære Flora
Tak for din hilsen. Jeg er glad for at du kan lide udtrykket om at kærligheden skal spises.
Godt nytår til dig også
Kh
Grey
Endelig …
Glæder mig til at følge med …
Dine ord har været savnet!
Knus Brainie
Mr. Grey.
Du har været savnet. Velkommen tilbage.
Har været lidt langsom til at finde Dig… suk..
Men det gør ikke mit smil mindre, nu Du er dukket op her på min skærm igen.
fannie ;o)
Kære Fannie
Tak for de pæne ord
Hilsen
Grey
Velkommen tilbage.. Trods et rundtosset halvår, har du været savnet…
elma
Dejligt at du fandt min side. Jeg har puttet din blog på min liste
Mange hilsner
Grey