Hvad har vi egentlig at snakke om?
Lillesub stillede selv spørgsmålet og hun er ikke den første date, som har bekymret sig over mit høje uddannelsesniveau. I udgangspunktet var jeg vel egentlig af den opfattelse at mit akademiske stade og min intellektualitet ville sidestilles med seriøsitet, stabilitet og udviklingsmuligheder i parforholdet.
Jeg troede at en potentiel partner ville se mine evner som det perfekte supplement.
Faktisk var min tanke at min partner og jeg simpelthen skulle snakke sammen om de universelle ting, der betyder noget for alle mennesker uanset status og uddannelsesniveau. De ting, som elskende snakker om. Kærligheden, drømme og det smukke ved den anden.
Sagen er jo den, at jeg gennem et helt arbejdsliv har været omgivet af højtuddannede kvinder, som er gode til at sætte problemer i ringbind, hvis skriveborde er fri for krøllede papirer og som lever i den vildfarelse, at kvinden er ligeså god som manden til at gøre karriere.
Min drøm er ikke en kvinde, som i underkastelsen altid må leve med dårlig samvittighed over at have svigtet det feministiske ideal.
Min drøm er en kvinde, som af hjertet kun lever for mig. I dagligdagen, i seksualiteten.
For hende er min kærlighed uendelig.
Jeg føler mig provokeret – først og fremmest fordi du, som mange før dig, syntes at leve med disse dele af universet som stereotyper, urummelige størrelser – at vil kvinder det ene må de give afkald på det andet.
Jeg ser absolut ingen konflikt i at ville underkaste sig en mand og samtidigt gøre karriere. Eller måske foreholder det sig mere sådan, at jeg ikke kunne drømme om at underkaste mig nogen, der ville fratage mig muligheden for at dyrke mine muligheder på arbejdsmarkedet også – jeg kan ikke forestille mig at nogen ville finde nydelse i mig som et halvt menneske – ja, jeg ville blive alvorligt bange for, hvad vi så skulle snakke om. For vel er kærlighed og drømme herlige emner, men ikke hele tiden vel:)
Er kvinder ikke lige så gode til at gøre karriere som mænd? Hvor kommer den tanke fra?
Hvad dækker begrebet karriere eghentligt over i denne sammenhæng – altså hvad måler du det med ?
Hej Jette
Tak for din gode kommentar, som netop tager fat i det, som jeg gerne ville debattere med indlægget.
D/s kan dyrkes på mange måder. Med indlægget ønsker jeg at fremhæve at jeg ser nogle dejlige kvaliteter i min kæreste netop fordi hun ikke har et udfordrende og krævende job at engagere sig i. Hun har aldrig haft en ambition om et job med avancement muligheder eller store krav til løbende efteruddannelse. Hun søger ikke intellektuel stimulans i jobbet, som heller ikke optager hendes tanker, når hun har fri.
Min kæreste ønsker sig en mand, som hun skal tjene og som er hendes vigtigste stimulans.
Det synes jeg er meget smukt.
Selvfølgelig er der øjeblikke hvor der ikke kan snakkes mere om kærlighed eller drømme, men så lytter hun. Jeg holder lange foredrag og nyder min stumme tilhøres beundrende blikke. Det kan jeg godt lide.
Jeg siger ikke andre skal leve som jeg og hende, jeg vil bare gerne fortælle om vores måde.
Kvinder kan gøre karriere som mænd, min påstand vil dog være, at der ligger en aggressivitet og besiddertrang i ønsket om at konkurrere om de få prestigefyldte stillinger, i at have ledelsesansvar, i at blive den bedste. Succes med karrieren kræver nedprioritering af ting, der er indbegrebet af kvindelighed. Omsorgen for børnene, omsorgen for familien.
Mr. Grey.
Jeg forstår din drøm, følger den langt …
Til tider ønsker jeg mig blot at være min mands kvinde, være her, herhjemme blot for hans skyld… og for min skyld.
Være til i hverdagen, for at gøre hans hverdag nemmere.
Være min mands kvinde..
fannie
Kære Mr. Grey, må indrømme at jeg tror du kommer til at kede dig…. hvis du kun skal lytte til din egen stemme…. egne foredrag….. Mange kvinder (inklusiv mig selv) kan sagtens fordybe sig i familieliv og børn i en periode og være tilfreds med det …. men livet er jo langt, børn vokser op og enhver ting har sin tid… efter en periode med det som højeste prioritet er der andre sider der kræver sin ret… det vil jeg mene er noget almenmenneskeligt. Det er så SØRGELIGT med kvinder der blomstre af ….. neurotiske og frustrerede, fordi de troede ét menneske kunne og skulle give dem alt, fordi de kun lever for deres familie, som ifølge naturens gang ikke elsker hende så højt som hun elsker dem. Tro mig, jeg havde sådan en mor. Et mere bittert menneske, med en opfattelse af ubrugt, forspilt liv skal man lede længe efter…. Det største begær af alle, er det efter ny erkendelse og kvaliteten af det liv man lever må løbende vurderes. Passer det liv man lever til den person man er og til de forestillinger jeg gør mig om hvem jeg gerne vil være.
Og bortset fra det…. så er det jo herligt med et indlæg…. det vækker til debat. Og tilmed fra en Mand!
Allerbedste hilsen
Irene/Den Milde
Med ambivalente følelser læser jeg Greys univers … Jeg har respekt for deres måde at leve livet … men en fuld forståelse af deres valg, det får jeg nok aldrig … Tror heller ikke det er meningen!
Jeg kan læse med, forundres, forbløffes, chokeres … tændes …
Selvbestemmelse/medbestemmelse … Lillesub stræber vel efter det samme som næsten alle andre kvinder i dagens Danmark? – nemlig magten til at kunne vælge til og fra …
Lillesub har valgt til …
Det kan man da kun respektere!
Hvad andre har i klemme rent følelsesmæssigt ved hendes valg … Kan jo kun være deres sag …
Jeg syntes bestemt også at man skal vælge det, som man nu engang har det bedst med, men vil da samtidig som Irene syntes at det lyder kedeligt i længden.
Men nu er jeg så heller ikke typen der gider lange enetaler, hverken den ene eller anden vej. Noget af det jeg netop elsker ved samværet med manden i mit liv er vores intellektuelle ligeværdighed og den dynamik det kan give til alle de mulige og umulige diskussioner vi fra tid til anden begiver os ud i.
Og så den med karriere.
At gøre karriere er kun et agressivt og besidderisk foretagende fordi/hvis vi accepterer at det er sådan det er. Det ligger for mig at se ikke i selve begrebets natur. Meget handler om virksomhedskultur og dialog og jeg har, uden lige at kunne huske navne, læst om indtil flere kvinder i topstillinger (og såmænd også et par mænd i samme) der netop er gået ind og er begyndt at pille ved forestillinger forbundet med netop disse typer jobs.
Jeg vil mene det handler meget lidt om karriere og mere om en syg virksomhedskultur der ikke levner rum for og tid til andre værdier hvis man er nødt til at fravælge mand, unger og et inspirerende fritidsliv. Bliver man ikke netop en bedre leder af, at pleje hele mennesket, istedet for kun dele af det?
Men Jette …
Det er jo ikke en diskussion om hvorvidt du ville kunne leve på den måde eller ej… Det handler om Grey og Lillesubs valg.
Grey pointere i sit indlæg, at Lillesub har valgt Grey og alt det det bringer med sig …
Grey skriver endvidere; “Min drøm er ikke en kvinde, som i underkastelsen altid må leve med dårlig samvittighed over at have svigtet det feministiske ideal”
Grey ønsker ikke det umulige … For Lillesub har valgt … ham …
Lillesub søger ikke det samme som dig … :O)
Hvorfor skalman altid dømme andre?
Hvem bestemmer hvad der er kedeligt eller ej?
Vi er vores egne værste fjender … specielt når vi tror vi ved, hvad der er bedst for andre end os selv …
Prøv at tage udgangspunkt i ordene … Meningen … betydningen …
Uden at referere til dig selv …
Døm ikke.
Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.
No man is smart, except by comparison to those who know less
Edgar Watson Howe
Sidste ord fra mig!
- I promise!!!
hehe – lov nu ikke for meget Brainie;)
Jeg kommenterede i øvrigt ikke for at dømme hvilket jeg sådan set tror Grey er helt på det rene med – blot en fornmelse.
Jeg kommenterede alene fordi jeg finder emnet interessant og et herligt et at vende og dreje lidt.
Jeg oplever heller ikke at Grey ikke ønsker disussionen men også selv syntes det er spændende. Men jeg kan jo selvfølgelig have taget fejl, hvilket hverken vil være første eller sidste gang det sker – det hører med til at stikke snuden frem tror jeg og tager jeg gerne med:)
Kære Fannie, Irene, Branie og Jette
Tak for jeres kommentarer og debatindlæg. Jeg har nydt at læse jeres synspunkter og tanker. Det glæder mig også meget, at I finder det jeg skriver værd at spilde skriveenergi på.
Som Jette antyder et sted, så er jeg meget tilfreds med at kunne skabe debat.
Lige nu føler jeg ikke, at jeg kan berige debatten yderligere, så jeg vil afstå.
I ønskes en god weekend
Mange hilsner
Grey