Greyindarkness

Jeg havde gæster i går. Som de fleste i min tilbageværende omgangskreds er parret et cyberbekendsskab, der har udviklet sig til et venskab.

Som en anden Johnny Mnemonic har jeg levet i en opblanding af en virtuel og virkelig verden. Til tider er det vanskeligt at skelne, hvad der er virtuelt og hvad der er reelt.

Smerten er til nogen hjælp, idet den stadig er kraftigst ved tabet af virkelig kærlighed, af virkelige venner.

Dog husker jeg stadig det stink af tristhed det gav i mit hjerte, da min onaniveninde Lusty Lady Nick blokerede mig for altid. En virtuel teenager, der kneppede sig op i Londons finansverden? Eller var hun noget helt andet? For mig var hun min virtuelle slavinde Nick, som tog min cybermødom.

”Så er der også sket meget med dig” – kvinden fra ægteparret i går så på mig med skinnende øjne.  Hun kan rigtig godt lide mig, det ved jeg. Vi holder det på et kontrolleret plan. Vi knepper kun med hendes mands tilladelse. Det vil sige, vi knepper faktisk slet ikke mere, for jeg ønsker nu kun oplevelser sammen med min kæreste.

Hun har ret. Der er virkelig sket noget med mig.

Jeg kan mærke det, men endnu ikke beskrive det.