Kommentarer til: Ligegyldighed

Af: Grey

Grey — Mon, 15 Feb 2010 20:55:50 +0000

Kære Alle

Jeg har læst alle kommentarerne og det glæder mig, at min tekst opildner til debat.

Hanne skrev i en tidligere kommentar, at jeg virkede forandret. Måske har hun ret og der er i hvert tilfælde et punkt, hvor jeg ikke er som tidligere.
Jeg føler ikke længere samme behov for at forsvare mine synspunkter og sindsstemninger.

Jeg har stadig en stærk lyst til at udtrykke mig i blogform, men altså ikke samme trang til at argumentere for mine udgydelser. I må derfor bære over med mine lettere tandløse svar.

Til gengæld værdsætter jeg meget jeres mening, det er berigende for mig (og andre læsere).

Mange hilsner
Grey

Ps en særlig tak til Freja for nomineringen.

Af: Freja

Freja — Mon, 15 Feb 2010 17:11:48 +0000

LilleQ
Præcis. Sand tilgivelse ligger i at have turde at mærke alle de følelser, der ikke var muligt i situationen. At mærke dem, som rettigheder, man tager tilbage. Når disse følelser er erkendt og anerkendt, forløses de, og energierne frigives.

Når der ikke længere er energi hængende i det dér var, opstår sand tilgivelse, der hvor man ikke længere er emotionelt bundet til det forgangne.

Freja

Af: LilleQ

LilleQ — Mon, 15 Feb 2010 14:25:40 +0000

Det har du ret i Freja.
Det er ikke prisværdigt at tilgive..
At tilgive er enden af en lang proces, hvor had, vrede, angst, kærlighed, håbløshed, magtesløshed, befrielse osv osv har bemægtet sig i en.
Når man er ved enden af den lange proces kan man opdage en tilgivelse, af mangel på bedre ord, hvor man i kraft at det nye i en kan give slip og se sig tilbage uden at lammes men fornemme afstanden i var og er nu.

LilleQ

Af: Freja

Freja — Mon, 15 Feb 2010 13:46:00 +0000

Som sædvaneligt Mr. Grey et særdeles ligsgivende indlæg. Der netop ikke er deprimerende. Vi bliver depressive, når vi undertrykker (depress) sider af os selv, som vi ikke tør vedkende os. At bære lede, ligegyldigheden, hadet, fortrædslysten åbent i erkendelse, omkring hvilke sider vi alle rummer er i særdelseshed at påtage sig livkraften.

Man kan godt være i en læreproces og hade, være rasende, ligegyldig overfor tidligere partnere. For netop deri ligger transformationskraften. Tilgivelse som direkte vej, er noget opreklameret lort, der har hevet utallige mennesker ind i depressionens dødhed, fordi de netop ikke turde lade sig mærke med de destruktive kræfter, der ligger førend en tilgivelse… der findes så mange pseudo-tilgivelser derude, pænt pakket ind i taknemmelighed mod en person, der lærte en noget… pseudo-tilgivelsen giver sig udslag i konstant påmindelse om, at det er prisværdlgt at tilgive… følgesvenden er tristhed, lavt selvværd, isolation, og opgivenhed…

Ægte liv ligger i, at turde rumme alt. Grey er en usædvanelig mand, fordi han bemærker sig selv, italesætter det, og bevarer sin proces.

Forunderlig dag
Freja

Af: hanne

hanne — Sun, 14 Feb 2010 16:59:48 +0000

Kære Mr Grey

Et på alle måder stærkt blogindlæg ..
Du skriver, “Jeg føler en gennemsyrende lede ved min tidligere livsledsager”.. Det er din følelse og den skal ikke “bortforklares”.. men en overraskende og deprimerende sætning…

Af: Freja

Freja — Sat, 13 Feb 2010 16:59:03 +0000

Kære du
Jeg har nomineret dig til en Blogpris http://3.bp.blogspot.com/_JeZdbPClXrA/S3PbUWmIRkI/AAAAAAAAA28/gaq9_UVHuMY/s1600-h/kreativbloggerbillede1-150×150.jpg

FordI:næste naturlige valg er Mr. Grey, som var den første blog om erotisk dominans jeg fulgte. Det har i den grad været forunderligt at følge hans rejse: http://greyindarkness.com/

Du skal skrive syv ting om dig selv, og derefter nominere syv prisværdige blogs, som du værdsætter.

Forunderlig dag
Freja

Af: LilleQ

LilleQ — Sat, 13 Feb 2010 12:04:39 +0000

Jeg tror jeg kan genkende følelsen af ligegyldighed. for mig er det ikke ensbetydende negativt. Mere at der ikke længere er følelser i klemme overfor den person, ligegyldigheden nu rammer. Kærligheden, længslerne, sorgen, tabet, vreden er væk og tilbage er en mere ligegyldig, eller konstaterende følelse af her er man over for det menneske, som ikke længere påvirker en følelsesmæssigt.

En frihed for historikken af det der var fælles følelser og det der var løsrivelsen af følelserne af det fælles…

At man er fri.. og fri til at kunne se mere nøgternt tilbage på det der var, uden være klemt eller rammes af de gamle følelser… men bare konstatre man er kommet sig, kommet videre og er fri.. det der på profiler vist kaldes fri af tidligere forhold!?

Jeg kan genkende det i den frihed jeg føler når jeg tænker over min eks. Jeg har bådet tilgivet mig selv og der fundet friheden til at gå videre med mit liv, nyde det til fulde uden lade mig hindre af gamle møsntre og følelser

Det er sådan jeg forstår Greys ord og brug af ligegyldighed… at være fri.

LilleQ

Af: -o-

-o- — Sat, 13 Feb 2010 09:39:37 +0000

-o- har også sat pris på Grey, men det er sekundært. Til tider rammes man af alle mulige følelser i sit indre – det er med til at afspejle det faktum at man er menneske. En flot beskrivelse – en vignet vil jeg næste kalde teksten.
Husk, at observer følelsen – ikke forstørre og ikke formindske den. Den ér.

Af: {~Slavinde Laura~}

{~Slavinde Laura~} — Sat, 13 Feb 2010 06:52:22 +0000

Kære ven,

Jeg har valgt at give dig en award – du kan finde den her: http://slavindelaura.wordpress.com/2010/02/13/woaw/ For at modtage den skal du linke til mig som har givet dig den, sætte den på din blog – skrive 7 ting om dig selv og sende den videre til 7 andre.

Rigtig hjerteligt tillykke med den.

Knus

Af: BrainOnFire

BrainOnFire — Fri, 12 Feb 2010 08:29:03 +0000

Måske stejler Zehn over ordet “ligegyldighed” … Tror måske det ville bløde op, hvis du brugte et andet ord … Men så ville det ikke være dig længere … Ikke hensætte os – dine læsere – i den stemning du var i, da du skrev indlægget …