Kommentarer til: Hverdagens ubarmhjertige puls

Af: Grey

Grey — Thu, 25 Feb 2010 08:58:31 +0000

Kære Laura

Det ved jeg du gør – håber alt er godt hos dig.

Kh
Grey

Af: {~Slavinde Laura~}

{~Slavinde Laura~} — Tue, 23 Feb 2010 21:16:53 +0000

Jeg forstår…

Af: Zehn

Zehn — Sun, 21 Feb 2010 21:29:44 +0000

Jeg syntes ikke hverdagen er frygtelig – slet ikke.
Det er ganske vist ikke altid den er vanvittigt spændende, men jeg holder også af de mindre sprælske af slagsen.

Hvis jeg kun kunne nyde og holde af de mere “glamourøse” tidspunkter i livet, så ville 3/4 af det samlede liv gå min næse forbi, enten i venten på noget der skal ske, eller i længsel tilbage.

Nej, jeg kan sgu godt lide hverdagen og alle dens små finurligheder

Af: Irene

Irene — Sun, 21 Feb 2010 18:58:47 +0000

Hvis man har været tryg i et forhold længe kan man sagtens påskønne hverdagen – det er man jo også ligesom nødt til – men så forekommer den ekstatiske nyforelskede rus jo også så fjern, at man næsten forekommer uvirkeligt. Genoplever/genopdager man den vildeste forelskelse, så vil tanken om, hvordan det vil (og det vil det jo) aftage og blive til måske perler af hverdage, men dog hverdage… FRYGTELIG! Men det er som når man snakker med folk uden børn om at have børn. Det kommer for dem let til at lyde skrækkeligt og fyldt med afsavn og afkald på personlig frihed osv. som det mest centrale. Det er svært at formidle kvaliteten i forældreskabet på en overbevisende måde, for uindviede…
…. vist ikke videre klart…. men et forsøg
/Irene

Af: Grey

Grey — Sun, 21 Feb 2010 16:56:31 +0000

Hej Zehn

Det fremgår heller ikke så tydeligt af indlægget, men i vores konkrete tilfælde er vi adskilt i dagligdagen, fordi vi ikke bor sammen. Det giver uvægerligt et afbræk i forholdet, hvilket mange i samme situation formentlig vil genkende.

Det er dette afbræk, som jeg gerne vil fremhæve i sætningen om dagligdagen.

Mange hilsner
Grey

Af: Zehn

Zehn — Sun, 21 Feb 2010 09:01:09 +0000

Jeg spekulerer på, hvorfor det ofte er sådan (det er ihvertfald hvad jeg læser ud af utallige blogs med temaet) at kaos råder, så såre der ikke er dominans, afstraffelse, hed sex i lange baner og deslige på programmet?

Hvordan kan det være, at hverdagen og dens mange små sysler, kedelige såvel som forunderlige hjørner ogalt det andet, ligesom ikke syntes af noget.

Vi er da ikke KUN seksuelle væsener, udelukkende i live i organsmisk ekstase, eller er vi?