Det er lidt uretfærdigt af mig, at kritisere Helle Helle, for jeg har ikke læst andet af hende end nogle udklip.

Faktisk er det ikke så meget disse forfatteres udmærkede arbejder, der fik mig til tasterne, mere selvhøjtideligheden, som osede ud af den litterære analyse i den bog, som jeg læste.

Dernæst, så slog det mig, hvor vanskeligt det er, at skrive medrivende fiktion. Ordene, kompositionen, håndgrebene kan mestres til perfektionisme uden det giver garanti for et troværdigt resultat.

Og – hvis du elsker Helle Helles tekster, så er det pragtfuldt og jeg er nok bare en sur gammel mand *S*

Mange hilsner
Grey

… Jeg har i blogverden fundet noget af det mest “ægte” … Men også noget af det mest uægte/konstruerede … De blogs jeg nyder mest, er dem der bruger bloggen som en slagt udvidede hjerne/hjerterum … frirummet hvor de skriver lige dét, de tænker!