Greyindarkness

”Hvor er det dejligt, at SM betyder så meget for os begge”

Hun sagde ordene, sidst vi var sammen og jo, det er rigtig dejligt og meget vigtigt, at det er på den måde.

Det er heller ikke noget tilfælde, at det er blevet sådan, for vi søgte begge efter en SM-partner.

Ingen af os søgte efter en biografven, en teaterven eller en kæreste, der havde et bestemt job eller en bestemt uddannelse. Vi søgte en partner, der kunne finde kærligheden gennem udlevelse af drømmen om 24/7 dominans og underkastelse.

Det spændende er den udvikling vi gennemgår sammen.

Hun har åbnet sig og afsløret en dejlig pervers side, som spiller op ad min ditto. Jeg på min hånd greb straks inspirationen i hendes ønske om kæder og håndjern.

Jeg har udviklet et kædekundskab, der gør mig værdig til at fungere som den store Houdinis assistent.

Min tidligere fascination af bondage er sat på standby og jeg bruger nu megen tid på at udforske mulighederne i byggemarkedernes udvalg af rustfri stålkæder, karabinhager og hængelåse. Mit ultimative ønske er at anskaffe et rigtigt stålbur, hvor min lillesub skal opholde sig, måske som straf eller blot fordi jeg er i det lune.

Straf er et begreb, som alle i SM-verdenen på et eller andet tidspunkt har leget med. For nogen bliver det aldrig det store turn on, mens det for andre bliver et fast omdrejningspunkt i aktiviteterne.

Jeg kan godt lide at straffe hende og jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at straf også er vigtigt for hende.

I mit indlæg ”Tomheden skal bæres” antyder jeg en kritik af hende fordi hun ikke kan lade mig være mens jeg arbejder. Der er tale om hendes overstrømmende kærlighed, der ikke kan tøjles og derfor må hun bare røre ved mig. Indlægget fortæller ikke hele historien for vi har rent faktisk afregnet og da vi forleden talte i telefon om det, sagde hun:

”Jamen du har jo også straffet mig for det”

Hendes intonation var uregelmæssig, hendes stemme hæs og frygtsom, men jeg kunne også høre hendes stille glæde over dette.

Hendes stærke herres straf grundet hendes utilstrækkelighed.

Og jo, hun fik en solid røvfuld med pisk og spanskrør. Gagget og fastspændt i netop de rustfri stålkæder.

Jeg iførte mig min lædermaske. Jeg ser verden gennem små kukhuller, min vejrtrækning er besværet.

Jeg tager altid turen forbi spejlet og ser det grimme læder hoved titte tilbage til mig. Et læderhoved med stiv pik.

Det er sådan det er. Min vrede over en glemt vatpind og hendes utålelige rullen på maven omkring mig.

Uorden og uro, når jeg i virkeligheden ønsker orden og ro.

Vreden tænder mig, jeg lader pisk og spanskrør arbejde mens jeg i pauserne gnider voldsomt på mig selv.

Hun tuder og tripper rundt, det lille tudefjæs.

Så med et er det nok for mig.

Sådan går det altid, jeg standser afstraffelsen, kæler for hende, kysser hendes røde striber, trænger op i hende, krammer hende og er i hende mens jeg puster og stønner bag læderets lufttætte barriere.

Jeg mærker kærligheden til hende i fuld udfoldelse. Det er så smukt og så skønt. Vi forløses sammen.

Vreden er en del af min seksualitet.

jeg frygter aldrig, at jeg skal gå over stregen for jeg ved det aldrig vil ske.

Det er ikke noget jeg er bevidst om, jeg stopper simpelthen bare fordi jeg ikke har lyst til at gå længere.

Jeg får i stedet lyst til at fuldbyrde samværet med hende min dejlige submissive kvinde.