Jeg ordner have, ukrudt tages op fra terrassen, tulipantræet vandes, lidt græs trimmes ved flisekanten.
Hun er i min periferi, hun nusser med madlavningen, jeg kan høre en stille klirren fra køkkenet gennem den åbentstående terrassedør.
Det sker pludseligt, min mørkeste side får hul igennem.
Muligheden for at kombinere forretning med perverse mørke oplevelser vælder op i mig.
Jeg vil se Thailand, jeg vil opleve Pattaya, jeg vil sidde på en snusket bar omgivet af små villige thaitøser eller, på den mest beskidte dag, af ladyboys.
Jeg vil mærke ophidselsen, jeg vil stå i dilemmaet, hvem skal jeg vælge, der er så mange muligheder, jeg kan mærke blodet pulserer imod mine trommehinder, jeg vil, jeg vil, jeg vil.
Hun skal vide det. Jeg har oplevet meget, men jeg har aldrig været i Thailand og det trofæ vil jeg også have hængende på den mørke væg i mit sind.
Hun skal vide det, jeg vil italesætte det og dermed gøre det muligt.
Vi sidder ved bordet og spiser de håndmadder, som hun sirligt har smurt.
Så fortæller jeg hende mit ønske, min vilje.
Hun ser ned, nikker i accept, jeg opdager hun skjuler gråden.
Jeg nøder hende, hvad er der galt?
”Du skal passe på dig selv”
Hun nægter mig intet, hun ved det er mit sinds natur, men hun kan ikke skjule sin frygt.
Frygt for at miste mig, til sygdom, til vold, til hvad der måtte møde mig på vejen.
Jeg mærker en klump i halsen, mine talte ord og hendes frygt for sin masters velbefindende rører mig.
Begæret viger, fornuften tager over.
Jeg lover mig selv og derefter hende, at jeg aldrig vil tage af sted.
Det vil ske igen, det ved jeg. Lysten vil bruse igen, men hun vil beskytte mig, den lille mutte pige vil beskytte mig.
Livet er så smukt, det vil jeg prøve at huske, når de grimme sider titter frem
Så stor en kærlighedslængsel du har ……. gør det ikke for tit…. det virker hærdende i længden….
Hej Irene
Ja du har ret, min ærlighed er sårende og det gør ondt på hende.
Jeg er bare nødt til at være ærlig, sådan har jeg det bedst, det er ren egoisme.
Det er en hård test af kærligheden og den bør som du klogt siger, ikke testes så hårdt for tit.
Fantasierne er raset af, ideen slået ud af hovedet, jeg tror det var godt for mig at det gik sådan (igen ren egoisme)
Tak for kommentaren
Hilsen
Grey
Ærlighed Herre og slavinde i mellem er essesen af kærlighed, af afhængighed, af symbiosen.
Det virker ikke uden, det virker ikke når det ikke får lov at komme ud, selv når det kommer ud, så det rammer steder i os der har svært ved at tackle det.
Begæret er en del af dig, af mig, af os som mennesker.. selv når det er “grimme” sider der titter frem, kan man se noget smukt i det.. hvis man vil…
Kære Fannie
Tusind tak for kommentaren
Mange hilsner
Grey