Det har været en hed dag, årets hedeste.
Jeg har kun fireogtyve timer tilbage sammen med drengene, fireogtyve timer tilbage af ferien sammen med dem.
Melankolien har indhentet mig, det gjorde den vel egentlig for et par dage siden, efter mit møde med min eks.
Her i heden er melankolien kvalmende og selvmedlidenheden har accentueret den tinnitus, der er begyndt at optræde i mit højre øre.
Jeg er ikke sikker på, hvornår det begyndte, men hver nat, når jeg lægger hovedet på puden er den der.
Jeg er begyndt at vænne mig til det, det er ikke noget jeg gider få undersøgt, jeg kender allerede svaret, tinnitus af uforklarlige årsager.
Det er nok en følge af at blive gammel.
I flere dage har jeg haft en trang til at tage til genmæle overfor min eks, ikke for at såre hende, men for at bedre forholdet mellem os.
Jeg savner noget, jeg savner det, der fulgte med forholdet for mange år siden.
Jeg savner ubekymretheden, jeg savner trygheden ved den anden
Jeg savner bare ikke hende
Der er ingenting tilbage
Kun en stegende hede
Seneste kommentarer