Den sorte tæve

19 08 2010

En mand i begyndelsen af fyrrerne, strittende sjasket lyst hår, skægstubbe, blå åbenstående nusset fleece-jakke, tynde ben i slidte snavsede jeans.

Jeg lagde mærke til ham med det samme han entrerede S-toget. Han satte sig yderst på et tomt sæde, lod sit sorte gadekryds af en hund finde plads på gulvet foran sig.

Jeg husker min lette overraskelse, da han betænksomt tog skoene af, inden han hvilede fødderne på sædet overfor.

Han knappede en Tuborg dåseøl op, lænede sig tilbage og nød indholdet i fulde drag.

Jeg drikker ikke mere, men det er præcis i sådant et øjeblik jeg godt kan savne det.

Jeg kunne næsten mærke den beroligende følelse, der spreder sig i kroppen på forkanten af den opadgående alkoholpromille.

Vi nåede endestationen og manden forsvandt i mængden.

Jeg rendte ind i ham ti minutter senere på min spadseretur. Han gik foran med hunden, som ikke var i snor.

Pludselig kom en anden hundeejer forbi med sin lille terrier hanhund pænt i kontrol ved den selvudrullende snor i et lille plasthåndtag. Den ældre herre, som holdt snoren, hev lidt nervøst i sin hund mens den ivrigt snusede til den løse sorte tæve.

Manden fra toget udsendte en række kommandoer på dansk, bøjede sig forover og hev lidt i sin tæves halsbånd. Så gik han tilfreds videre med den snorløse hund klinet til sine bukseben.

I al sin usselhed var der dog en under ham. Hans sorte tæve. Selv en åbenlys misbruger og bistandsklient står hævet over dyret. Det ligger i selve hundeejerkonceptet, der er tale om en laverestående race, som det er tilladt at kommandere med og bestemme over.

Bestemme over liv og død i bogstaveligste forstand for det er hundeejeren der skaffer husly og mad. Det er ligeledes hundeejeren, der mod betaling kan få slukket livet i hunden ved en injektion af stærkt sovemiddel fra den store flaske på dyrlægens konsultationsbord.

Måske det er disse kendsgerninger, der gør, at min kæreste lillesub kan lide at være min tævehund.

Jeg opdagede det ved et tilfælde og siden har denne praksis pirret os begge.

Egentlig kan jeg ikke udstå hunde, jeg undgår helst kæledyr, så jeg er langtfra en rutineret hundeejer.

Det går dog fremad. Jeg har købt en lyserød madskål med inderskål af stål.

For tiden pønser jeg på, hvordan jeg skal få lavet en hundegård.

Hunde logrer med bagdelen, stikker kådt tungen ud og slikker hinanden i røven.

Jo, jeg glæder mig til at opdrage mere på min lille tævehund.


Handlinger

Information

7 responses

19 08 2010
LilleQ

citer “I al sin usselhed var der dog en under ham. Hans sorte tæve. Selv en åbenlys misbruger og bistandsklient står hævet over dyret. Det ligger i selve hundeejerkonceptet, der er tale om en laverestående race, som det er tilladt at kommandere med og bestemme over.”

– og villig til at ofre sig helt for… er min erfaring og hvad har jeg set blandt flere hjemløse og gadesovere. At hundens velbefindende ofte står over eget helbred, og de går langt længere i kampen for hunden end de med hjem og orden i ligusterlivet gør… stor kærlighed selv om det ser usselt ud.

19 08 2010
Zehn

Nu arbejder jeg blandt hjemløse og kan nikke genkendende til dette. De fodrer hundene før sig selv og sørger i det hele taget rigtigt godt for dem.
Der er altid overskud til den firbenede….

De “hjemløse” hunde jeg har set har stort set alle været i fortrintlig stand og meget meget omgængelige.

19 08 2010
Irene

Enig i Q´s gode pointe og har som Zehn osse set netop det. Men hunde er mest af alt flokdyr og hunde fungerer efter et veldefineret rangordensprincip. Katte er omvendt, med dem skal man fedte sig ind og vinde deres tillid for at komme i nærkontakt med dem (måske hunkatte i løbetid undtaget?? )…. heste er et mix af kat og hund. Den er både et flokdyr og et flugtdyr og du skal dominere en hest for at kunne styre den, men rigtig godt blir det alligevel ikke uden dens tillid. Så er det det kun frygt der holder den tilbage for ved en hver anledning at bide eller sparke. Den blir lunefuld og farlig…… så heste, det er der sport i.
Interessant dyresnak….. og modigt af Grey, igen.
Irene

21 08 2010
Grey

Manden i toget var en fri mand på godt og ondt. Derfor kunne jeg godt lide ham og hans hund.

Manden og hans hund, sadisten og hans sub.

Det gav mening for mig.

Tak for kommentarerne

Hilsen
Grey

23 08 2010
Hanne

Sammenligningen får “filmen til at knække” for mig.. :)
I teorien er din lille “tæve” ophidsende.. i det øjeblik du gør den direkte sammenlignelig er jeg tændt af…

/Hanne

24 08 2010
Grey

Hej Hanne

Det kan jeg godt følge dig i, men jeg tror nu heller ikke jeg ønskede at man skulle “tænde” på indlægget.

Det er sjældent jeg har helt styr på, hvad jeg ønsker med et indlæg.

Hilsen
Grey

24 08 2010
Hanne

@ Mr. Grey

Ja, beklager.. det var nu heller ikke en bebrejdelse. Blot en følelse.. *s*

Og jeg nyder nu dine blogs – uanset hvad du ønsker med indlæggene.. :)

/Hanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 49, der følger denne blog

%d bloggers like this: