Hun står nøgen i buret belyst ved en spot nedefra og en fra oven.
Jeg har brugt en del tid på at få det rette udtryk frem, korrigeret kædernes forløb mange gange.
Nu står hun som jeg vil have det
Med et betuttet nærmest trist udtryk.
Hænderne fasthold med lædermanchetter til kæderne fra deres udspring over hendes hoved.
Hofteholder, sorte nylonstrømper, ellers nøgen og på flade fødder.
Det røde hår omkranser hendes ansigt, den hvide huds genskin i spotlyset står godt til væggenes røde baggrund og gitterets rustfri stål.
Rummet omkring buret henstår i rødt mørke.
Jeg sidder på en drejestol, roterer rytmisk fra side til side. På intet tidspunkt taber jeg hende af syne.
Jeg er i læderbukser, bar overkrop og dragen.
Dragen og jeg svømmer hen, nyder øjeblikket, nyder ventetidens fredfyldthed.
Vi venter på året falder i slag.
Jeg rammes af en uvant følelse af tilfredshed. Uvant, fordi ingen følelse af tilfredshed nogensinde før har føltes så intens, så rigtig, men dog inkomplet.
Jeg mangler lige det sidste, at give helt slip og svømme hen i evigheden, uden rum og tid.
Det vil lykkes en dag, det er mit mål.
Seneste kommentarer