Jeg fik den tanke, at man måske kunne føre et filosofisk bevis for at ligestilling mellem mænd og kvinder enten var etisk korrekt eller også var uetisk.
Se, en sådan idé ligger, for en person som mig, ligefor. En objektiv indgangsvinkel, argumentation og en konklusion jeg fremover kunne bygge min stillingtagen på.
Idéen var også god, men viste sig ikke realiserbar.
Hvorfor det er sådan, vil jeg ikke trætte nogen med her, men opfordre eventuelle nysgerrige til selv at deducere sig frem til.
Til gengæld skete der noget helt fantastisk for mig, og det vil jeg nu berette om.
Fra en kollega med ekspertise i etik blev jeg udstyret med undervisningsmateriale på akademisk begynderniveau, og det var præcis hvad jeg havde brug for.
Immanuel Kant er for etikken, hvad Newton var for naturvidenskaben. Desværre har jeg ikke tidligere været opmærksom på dette.
Mens Newton beskrev den universelle tyngdekraft og dens lovmæssighed, så beskrev Kant et universelt etisk begreb, det kategoriske imperativ.
Kant var så intelligent at jeg, trods mit eget ikke ringe intellektuelle stade, havde endog overordentlig svært ved at forstå præcis hvad han mente. Efter dages spekulationer har jeg nu fået fat i det.
Det er i virkeligheden ret simpelt.
Det tænkende menneske kan, når det er parat til det, taget skridtet og erkende en gennemstrømmende lovmæssighed, som kan forstås gennem bevidst tanke, men som oftest bare efterleves per instinkt.
Det er en pligt at respektere livet!
Så simpelt kan det siges.
Pligten er ikke blot et spørgsmål om at acceptere en nabo eller dennes kat, nej det er en pligt til at respektere naboens og kattens ret til et godt liv.
Pligten afleder utallige konsekvenser og dertil hørende dilemmaer. Etiske dilemmaer, som det er det tænkende menneskes privilegium ved dets fri vilje at navigere igennem.
Det fantastiske for mig er nu at Kierkegaards eksistentialisme, med det etiske valg, pludselig har fået et fundament at stå på.
Kant har lånt i den grad af Platon og Aristoteles – så -o- vil mene der er Platon der svarer til Newton – desuden er det kun indenfor den normative etik (herunder deontologisk etik) – og -o- kan ikke helt genkende din fortolkning af Kant, men vil gerne tilstå at -o- læste Kants 3 kritikker for mere end 15 år siden.
Kant skelner mellem det hypotetiske og det kategoriske imperativ. I det hypotetiske ligger det et ønske til handling, der definerer årsagen (jeg gør noget for at opnå noget) og i det kategoriske en vilje til handling der definerer årsagen men ikke målet og at moralen er knyttet til viljen og ikke ønsket/potentialet – fordi moralen kræver et ubetinget udsagn af ens handling (”jeg gør” – i stedet for ”jeg opnår”).
Det kategoriske imperativ har 3 udlægninger groft forenklet:
1: for at en handling kan defineres som god – skal den måles op mod en universal lovmæssighed, der er fjernet fra subjektiv motivation og målsætning. Handlingen skal universelt kunne måles som god (a priori).
2: Maximet skal kunne tåle at blive ophævet til en naturlov før det kan siges at være moralsk
3: Handlingens skal sætte mennesket er et mål i sig selv
Dvs. etikken er ikke universel i sig selv – men handlingen som man vil kalde etisk skal kunne tåle at blive ophævet til en universel lovmæssighed
Det handler ikke om intuition men om erkendelse, men om at moralloven er tom og uden indhold – en apriorisk lov – en formal lov. Handlingen skal ikke føles godt – den skal udføres fordi man erkende den er sand.
Så skal det koges ned vil –o- nærmere mene at sætningen skal være: At menneske som fornuftsvæsener erkender, de er et mål i sig selv og bærer et formål med sig selv og handler derefter.
Meningen med livet er os selv – men så har –o- også strukket Kant til lidt over stregen
Kære -o-
Jeg smiler lidt, for jeg kan mærke jeg er kommet i menneskehænder.
Din kommentar er svær at håndtere. Den virker umiddelbar lige så svær som Kants tekster hvilket du skal tage positivt.
Som du kan læse af mit indlæg, så er jeg stadig i lære som etiker, men jeg klør på. I min nedkogning af Kant ville jeg undgå det med mål og middel, for jeg forstår det simpelthen ikke, dvs jeg forstår det ikke på en måde, som jeg kan håndtere til videreformidling.
Jeg tror stadig min forsimpling holder, men som sagt læser jeg videre. Hvis jeg indser at jeg er forkert på den, så vil jeg naturligvis bringe en berigtigelse.
Jeg ønsker dig en god weekend
Hilsen
Grey
Tak, -o-s weekend er rigtig god med megen lære og store diskussioner.