OK, jeg indrømmer at jeg har taget en måneds gratis abonnement på Information!
Senest har jeg i avisen med interesse fulgt en debat om kønskvotering ved Københavns Universitet.
Denne gamle, akademiske institution har i et forsøg på at følge med tiden adresseret et konkret ligestillingsproblem.
Universitet får stadig flere kvindelige lektorer, mens der i mange år ikke er set en tilsvarende øgning af kvinder, der bliver professorer.
Man har derfor besluttet at forskelsbehandle i ansættelsessituationen således at en kvindelig ansøger foretrækkes for en mandlig (hun er billigere end manden).
Efter mit etiktrip vil jeg lige bemærke at denne forskelsbehandling (man kunne kalde det berufsverbot) er et eksempel på konsekvensetik. Målet helliger midlet.
Trods flere kvindelige professorer har der alligevel været skuffede kvindelige røster fremme.
Københavns Universitet har stadig en mandsdomineret professorstab
Hvad kunne Københavns Universitet ellers gøre?
Man kunne for eksempel tillade kvinder, men ikke mænd, at lave videnskabeligt snyd. Det ville nemlig stille kvinderne bedre i konkurrencen med mændene, og så findes der mindst en arbejdssøgende, kvalificeret kandidat.
Inden man kaster sig ud i forhastede tiltag, kunne man dog med fordel reflektere lidt over dynamikken.
Lad os antage at en professor typisk ansættes som 45-årig. Så kan vi rundt regnet sætte halveringstiden for en professor til cirka 15 år. Som en tommelfingerregel kan man dernæst gå ud fra at der mindst kræves 3 halveringstider før en ny balance indtræder efter man har pillet ved tingene.
Det betyder at selvom man øger fraktionen af ansatte kvindelige professorer, så ser vi først en ny balance indtræde efter 45 år.
Det er der da ingen der har tid til at vente på!
Næ, skal der ske noget, så skal halveringstiden af de mandlige professorer nedsættes.
Altså, fyr en professor, en mand, og ansæt en kvinde i stedet. Det er uetisk, men så sker der endelig rigtig noget med ligestillingen!
Jeg ved ikke hvad du er ude i her min ven – men mener du seriøst at videnskabeligt snyd ville stille kvinderne bedre?
Skal jeg forstå det sådan, at du ikke mener kvinder er i stand til at klare sig på lige fod foruden?
Jeg håber at det du mener er, at det ville sætte turbo på processen – oh ja og på den etiske deroute
I øvrigt så er netop MIT institut indehaver af en af de sjældne kvindelige professorer – Kirsten Hastrup (antropologi).
Hun er senest udkommet med et digert værk om Knud Rasmussen, som jeg endnu ikke har haft modet til at give mig i kast med – nok mest fordi Grønland ikke er mit hood rent fagligt.
Hej Zehn
Man skal passe på med sarkasme og ironi! Selvfølgelig er snydeideen helt ude i hegnet, det er en provokation.
Mit ærinde er mere at udtrykke kritik af selve forskelsbehandlingen. Jeg mener at man skal stille mænd og kvinder ens i selve udvælgelsesprocessen. Hvad der eventuelt leder til at få kvinder søger et job som professor kunne jo være et udtryk for et bevidst valg, noget samfundet ikke skal blande sig i?
Jeg er lidt misundelig når du nævner dit udlandsophold! Godt gået. Jeg ønsker dig en god weekend
Hilsen
Grey
Man behøver ikke gøre noget….. om føje år vil kvinderne sidde på stort set alle stillinger der kræver lange uddannelser. Det er der i hvert fald noget der tyder på, har jeg hørt. Nogen vil måske se det som et problem??? Jeg mener seriøst man skal arbejde for at alle mulige mennesker der kan sættes i alle mulige kasser får lige adgang – dvs. at man øger tilgængeligheden for alle mennesker og tænker over, hvordan man gør det. Det er IKKE nok, at sige, at alle jo bare kan forsøge sig…… det er sludder og vrøvl. Sig det til en ung der vil være frivillig et sted med gamle. Sig det til en udlænding, der vil være leder for et integrationsprojekt. Sig det til en handicappet, der vil være med til festen på 4. sal i det desværre meget gamle hus uden elevator. Og sig det til kvinden der vil være professor på et traditionsrigt universitet. Man må jo gøre det attraktivt for disse mennesker og give dem en reel lyst til at ville deltage…… i modsætning til at give dem følelsen af at være gået forkert.
Hilsen Irene
Hej Irene
Den med elevatoren var fin. Den giver stof til eftertanke.
Du kan meget vel få ret i at kvinderne vil komme til at dominere stillinger der kræver lange uddannelser.
Når det sker, så mister vi noget.
Jeg mener at kvinder som gruppe er mindre risikovillige, mindre intuitive og dermed også mindre innovative end mænd.
Kvinder er fantastiske til at følge reglerne, til at sætte papir i ringbind og til at arbejde til de segner.
Et casestudy kunne være historien om opdagelsen af DNA-molekylets struktur. Konkurrencen mellem på den ene side Rosalind Franklin og på den anden side Watson og Crick. Hun knoklede med præcise målinger, mens de to mænd legede som modelbyggere. Det banebrydende i opdagelsen er erkendelsen af hvordan bestemte baser altid sidder overfor hinanden. Den erkendelse kom af modelbygningen og var aldrig blevet erkendt ud fra minutiøse målinger alene.
Tak for kommentaren
Hilsen
Grey
Øhh, hvis vi antager du har ret i dit synspunkt om forskellen på mænd og kvinders måde at gå til tingene på….. hvad så? Hvad er det et argument for??
Jeg glemte i min beskrivelse af bevidstløs utilgængelighed, at nævne, at de steder hvor man gerne vil have mænd eller drenge med, skal der selvfølgelig også være en stemning og en indretning, der gør at de får lyst til at komme der…. så skal det hele ikke være tæpper, puder og stearinlys, vel? Det blandede miljø med forskelligheder er helt uden tvivl det bedste. Netop pga. de forskellige måder, ik?
Kh. Irene
Hej Irene
Jeg løb vist ud af en tangent ovenfor. Jeg står selvfølgelig ved mit synspunkt, men jeg medgiver at det ikke duer som argument for ret meget.
Jeg er i debatten om kønskvotering ved universitetet stødt på det synspunkt at man skal opprioritere fagområder, som appellerer mere til kvinder end til mænd. Det synes jeg faktisk er en ok ide, langt bedre end bonus metoden.
Din indretning / stemnings ide er heller ikke tosset omend jeg har svært ved at se præcis hvilke knapper man skal trykke i et typisk mands- eller kvindedomineret universitært miljø. Indenfor andre uddannelsesmiljøer er det muligt at det er mere oplagt.
Tak for uddybningen
Hilsen
Grey