Sofamesse

22 11 2011

Jeg kom ikke ind til bogmessen i Forum. Faktisk overvejede jeg det end ikke. Det er nemlig svært for mig at se mine konkurrenter læse op af deres nyudgivelser, mens mine egne ting staser op på harddiskene i mit skrivechatol.

Min forkærlighed for submissive piger fornægter sig dog ikke, og derfor var det dejligt at se mine heltinder repræsenteret.

I programmet fangede jeg således både den purunge med interesse for torvehallernes sadomasochistiske univers samt den nærklimakterielle skovnymfe der helst vil fortælle i nutid.

Egentlig synes jeg programmet led under mangelen på to herrer.

Den fallerede danske tennisstjerne og den svenske fodboldhelt med indvandrer baggrund. Begge repræsenterer dominerende genrer i årets bogudgivelser, biografier og selvbiografier.

Vi vil vide hvordan de kendte har levet!

Det er sigende og tragikomisk af Frederik Fetterleins bog går op i limningen ved første gennemlæsning, og det er udtryk for utrolig selvindsigt at hovedpersonen primært ser den yngre aldersgruppe som købere.

Omvendt er det en opsang til undertegnede, den intellektuelle, når Zlatan Ibrahimovićs bog kan få illitterære, unge mænd til at valfarte til boghandelen.

Hvad kan jeg ellers lære fra min sofamesse?

Arbejde tålmodigt, konstant søge forbedring samt modstå fristelsen for at kopiere andres skrivestil.

Med det i tankerne kan jeg med ro i sjælen tage fat på ugen, ja jeg havde en fridag i går!.


Handlinger

Information

5 kommentarer

22 11 2011
Christina

TIL. Modstå fristelsen TIL, hedder det, og vel ved du det.
P.S. nå nej, det var sidste post, jeg havde noget, jeg også gerne ville have sagt, (til)

22 11 2011
Grey

Hej Christina

Næ, jeg var faktisk ikke helt sikker, hvorfor jeg googlede formuleringen, inden jeg postede indlægget.

På første side fandt jeg bekræftelse på “modstå fristelsen for” – godt nok i bilmagasinet (http://bilmagasinet.dk/article/37749-megasjov-pa-carlsberg/gallery/218781), men jeg burde naturligvis have søgt alternative kilder for på næste side af søge hits bekræfter Den Danske Ordbog din påstand: “fristelse til at” + infinitiv (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=fristelse&query=friste).

Tak for korrekturen og kommentaren (også den anden)

Mange hilsner
Grey

23 11 2011
Christina

- og ok. Så tog jeg fejl (jeg troede, du vidste det udmærket).

Mange hilsener
mig.

23 11 2011
Prinsesse Slot

Jeg har klart en forkærlighed for litteratur om død – langsom eller vampyragtig. Og mekanismer bag døden. Siger det nogte om mit sexliv (ud over at jeg elkser den lille død)
God læselyst

25 11 2011
Grey

Hej Prinsesse

Jeg er ikke blevet indfanget i den nye vampyrbølge, men som jeg tidligere har udbredt mig om, så synes jeg f.eks,.at Francis Ford Coppola’s version af Dracula er dejlig pirrende. Så ja, jeg kan godt følge dig (bortset fra at jeg ikke er så vild med åndedrætskontrol, jeg ville hade pludselig at stå i en genoplivningssituation).

Tak for kommentaren

Hilsen
Grey

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s




Follow

Get every new post delivered to your Inbox.