Greyindarkness

Der er noget, som hedder: ”Tænketanken VM – viden om mænd”.

Jeg noterer mig, at VM har både mænd og kvinder som medlemmer, hvilket uvægerligt får mig til at associere okkult nøgenhed med beholderen, men det er forkert.

Der er tale om en seriøs, videnskabeligt arbejdende forening, som beskæftiger sig med:” De samfunds-problematikker, der knytter sig til mænd og maskulinitet.”

Et håb tændes, er der tale om en forening, som taler mændenes sag?

Skuffet opdager jeg, at tænketankens topforslag er, at mænd skal sikres samme rettighed til barsel, som kvinder har!

For pokker, hvilke mænd har de spurgt?

I dag, hvor jeg nærmer mig de halvtreds, kunne jeg måske godt overleve fjorten dages barselsorlov lige efter kvindens nedkomst. Formiddagskaffe i selskab med informeren, mens hun sysler med den nytilkomne.

Da mine egne drenge blev født, var de fjorten dage en pine, og jeg tør slet ikke tænke tanken om måneders lediggang i selskab med en spæd.

Næ, mænd er bedst med større børn.

Jeg elsker timerne ved middagsbordet, hvor jeg gennem eksemplets illustration formaner mine ungersvende om, hvilke sexistiske vittigheder, de under ingen omstændigheder må fortælle højt, når en lærerinde er til stede.

Eller som forleden, hvor jeg under vores fælles overværelse af Two and a Half Men (den rigtige, den med Charlie Sheen) forfægtede det synspunkt, at sexchikane er et frynsegode, som den modtagende part skal beskattes af.

Næ i en tid, hvor mænd har det svært i konkurrencen med det andet køn, så er der ikke brug for tiltag, der stiller os dårligere.

Tag nu min ven, der har vejledt talrige kvindelige Ph.d.-studerende.

Historien er altid den samme. Knap er tisset tørt på deres Clearblue, før de går i ammemode, og når de vender tilbage et år efter, så har de glemt de sidste ti års landvindinger indenfor deres felt.

Selv en middelmådig mand kan slå en sådan kvinde i konkurrencen. Det skal vi da ikke have ændret på.

Med venner som Tænketanken VM, så har mændene ikke brug for fjender!