Greyindarkness

I mit Rambo indlæg beskrev jeg min følelse af dels meningsløshed og dels magtesløshed.

Det meningsløse i, at næsten 80 uskyldige mennesker blev skuddræbt under deres private, politiske møde.

Magtesløsheden, som jeg arvede fra ofrene, i min forestilling om, hvordan det måtte være at vente på døden, mens man ser sine kammerater blive taget bort, en for en.

Man får lyst til at reagere, men netop erkendelsen af selv at være lige så menneskelig utilstrækkelig, som  Utøyas socialdemokrater, fik mig til at fantasere om superhelte evner.

Nu er drabsmanden, massemorderen, Anders Behring Breivik blevet erklæret psykotisk i gerningsøjeblikket, han er blevet diagnosticeret som lidende af den psykiske lidelse, paranoid skizofreni.

Jeg blev overrasket over denne nyhed, fordi mange eksperter har udbredt sig om Breivik i medierne.

Fra deres ekspertviden var jeg blevet overbevist om, at Breivik mentalt set var normal. Hans politiske ideer var fanatiske og ekstreme, men han var ikke sindssyg.

Overraskelsen var også til at få øje på hos DRs foretrukne retspsykiater, Henrik Day Poulsen, og det forstår jeg godt. Han har nemlig tidligere, f.eks. i aftenshowet, grundigt forklaret, hvorfor den norske galning ikke var sindssyg.

Her spekulerer jeg så på, om retspsykiateren har ladet sig friste til at sige mere, end han egentlig havde fagligt belæg for? Jeg forstår ham godt, men er det ikke kritisabelt?

Jeg husker Dansk Folkepartis forargelse da Malene Wind, EU professoren, gav den lidt for meget gas. Hun blev nærmest rundbarberet for åben skærm af partiformanden.

Forskellen er måske, at retspsykiateren har sagt det, som folkepartiet ønskede at høre?

Noget kunne tyde på det, for i Norge kræves nu en ”second opinion” med hensyn til den psykiatriske vurdering.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer, og det skader givetvis ikke at være ekstra grundig, men faktisk har jeg det godt med tanken om, at Breivik er sindssyg.

Med massemorderens diagnose kan jeg igen bekende mig til den sunde fornuft.