Overgangen fra overblik til hektisk kaos kommer altid som en knytnæve sidst i januar.
Jeg burde ikke være overasket og er det vel egentlig heller ikke, kan bare konstatere, at arbejdet som vanligt kræver meget lige nu.
Lyspunkter er der dog også.
Det er endelig lykkedes mig at slå igennem som debattør i den offentlige debat, godt nok ikke om ligestilling eller pervers seksualitet, men det er trods alt et fremskridt.
Fagligt har jeg også haft succes. Et treårigt projekt er afsluttet med et godt resultat.
Sådan er det indenfor mit fag. En lang ørkenvandring kun afbrudt af enkelte lyspunkter, og dem må man så nyde i fulde drag!
I går havde jeg to vidt forskellige præsentationer. Begge var tilfredsstillende for mig, og det var de, fordi jeg bagefter kunne stå inde for mig selv.
Ved sidste præsentation fulgte jeg en kollega, der duknakket havde taget imod en tvær sals hån.
Selv havde jeg planlagt et teknokratisk indlæg, men mine kollegaers uforskammede selvhøjtidelighed triggede noget i mig.
Spontant og på stedet korrigerede jeg mit oplæg og leverede en åndelig kindhest til de forkælede.
Så kan de sgu lære det!
Der var få klapsalver, så budskabet gik ind.
Hjemme i parcellen var det en tilfreds mand, der gik til ro.
Det varmer i en kold tid at være ærlig hele vejen igennem.
Seneste kommentarer