Sidste Tango i Paris. Ofte vender jeg i tankerne tilbage til en beskrivelse, jeg engang læste om denne film.
Scenen, hvor Marlon Brando rækker frem efter vaselinen for at indlede analsex.
Det er mange år siden, at jeg læste dette, og siden har det pirret min fantasi.
Analsex er en fantastisk form for sex, både som givende og som modtagende. Især elsker jeg det øjeblik, hvor jeg kan se hendes ubrugte kusse, mens det bagerste hul griber perfekt om mig.
Hvordan skildrer man det i en biograffilm? Hvordan får man associationen frem blot ved at lade Marlon Brando række frem efter en anonym vaselinedåse på natbordet, i tusmørke?
Måske havde anmelderen ikke set filmen, for det var smør og ikke vaseline.
Med to fingre gravede Marlon Brando en klat smør frem fra en åbnet smørpakke og smurte det med grove bevægelser ned mellem balderne på den underskønne Maria Schneider, hvis jeans var passende trukket ned.
Det skete i dagslys på et råt trægulv, og det var nemt at regne ud, hvad der foregik.
Frækt var det også, for hun græd lidt til at begynde med.
Sådan er det, de retter altid ind.
Vi sad i sengen, i vores stue, og der lugtede af karry.
Man kunne sagtens indrette sig anderledes, med en stue og et soveværelse, men det vil jeg ikke.
Et enkelt rum til hele livet sammen.
Vores rum, sådan vil jeg have det.
Seneste kommentarer