Til min trettenårs fødselsdag fik jeg en bog i gave af min mormor.
Jeg læste mange bøger, og jeg blev glad for hendes gave, der var en rejsebeskrivelse fra Australien. Titel og forfatter er glemt nu, men jeg husker min fascination af et ritual som aboriginerne udførte.
En omskæring af en teenagedreng, der var på vej til at blive voksen, på vej til at blive kriger, med alt hvad det medførte.
Forbindingen var en klat mudder, men på forunderlig vis helede såret op uden infektion.
Drengen blev mand.
Han var stor nok, til at kunne sige fra overfor omskæringen. Han kunne i princippet have nægtet og sat sig ud over stammens ritualer.
Han kunne have gået foran og vist stammen i en moderne og tidssvarende retning.
Det er omkring det frie valg, at den aktuelle debat om omskæring cirkler herhjemme.
Moderne og tidssvarende betyder at barnet skal kunne tilvælge indgrebet på sammen måde som man tilvælger tatoveringer, når man er blevet myndig.
For australnegeren i min bog er det noget pølsesnak.
Om han havde været et halvt år eller atten, det ville ikke have gjort nogen forskel, bortset måske fra mudderklatten, der sikkert ville være vanskeligere at få anlagt på den spæde.
Reelt var der for ham ikke tale om et valg, men om noget kulturelt, der sikrede ham medlemskab af et fællesskab.
Det moderne og tidssvarende består altså i at fornægte sin families fællesskab og tilvælge den skandinaviske model.
Her i vores lyse nætter er vi nemlig alle frie til at vælge, når blot vi vælger det rigtige.
Seneste kommentarer