For fem år siden lavede jeg en facebookprofil for at kunne kontakte en kær gammel ven.
Kontakten lykkedes, og vi skriver stadig sammen fra tid til anden.
Facebookprofilen, derimod, har levet en hensygnende tilværelse. Jeg gemte alt, hvad jeg kunne gemme og loggede aldrig ind.
Forklaringen er simpel: Jeg hader facebook, som måske er den mest massestyrende maskine verden endnu har set!
Jeg er dog ikke bedre, end at jeg nu kommer krybende tilbage.
Jeg har brug for fjæset.
Min plan er at bruge netværket til målrettet markedsføring af min kommende roman.
Håbet er, at et spark i den rigtige retning sætter zombierne i selvsving og forcerer klikkende ind på min side.
Så i weekenden støvede jeg den gamle profil af. Jeg fyldte litteratur- og filmkærlighed ind på min væg. Konstaterede endvidere, at DR2 Deadline har 6100 likes, mens Lady Gaga har 51 millioner.
Nu har hun så 51 millioner og en.
Jeg konstaterede også, at jeg ikke kan skrive min kæreste eller mine børn på som ”familie”, uden de godkender mig – så det droppede jeg.
Drengene synes vist ikke min perverse bog er så fed, så de er nok helst fri for at reklamere for den gamle nar.
Faktisk er det lidt op ad bakke, for jeg har ingen venner, og hver gang jeg logger ind bliver jeg uvist af hvilken grund foreslået, at jeg måske kender Eva Kjær Hansen.
Den unge blondine ude til højre ville jeg meget hellere være ven med, men hun viste sig at være en reklame for et dating site.
Altså et lille skridt fremad, men markedsføringsstrategien mangler stadig en del afpudsning.
Jeg tror du er BANGE for FB Grey. et lyder bare bedre at lade som om man ikke rigtigt kam lide det;)
Jeg vil da godt være venner med dig derinde hvis det er, bare spørg:)
Hej Zehn
Dejlig at se dig som kommentator her igen. Jeg er ikke bange for Facebook, jeg kan bare ikke lide det. I mine øjne er Facebook en af truslerne imod det åbne internet med alt, hvad deri ligger.
Jeg vil også gerne være ven med dig på FB, bare ikke som Grey, men som mig selv. Du skal nok få en anmodning en dag.
Hilsen
Grey