Jeg er træt, da jeg stiger af S-toget.
Jeg sveder i min fine jakke, som rygsækkens remme uundgåeligt krøller. I bussen fylder jeg to pladser. Jeg skal have plads til både sportstaske og rygsæk.
Jeg holder et par fridage hos lillesub, jeg medbringer oppakning.
Jeg slider mig op ad terrazzotrinnene, mens opgangen genlyder hult af mine skridt.
Hun lukker mig glad ind.
Fin blå blomstret kjole, fine sorte laksko, hvor de rødlakerede negle kan ses i snuderne. Udslået, men alligevel opsat hår, opdelt bagtil så det røde vandfald bruser fra toppen nedover en stille flydende rød sø.
Det giver hende et meget ungdommeligt look, nærmest søndagsskoleagtigt. Søndagsskole som i det lille hus på prærien.
Hun har foretrukket den frisure på det seneste, fordi jeg roste den meget, det ved jeg godt.
Hun serverer mad for mig, vi spiser, nyder tosomheden.
Siden jeg ankom, har hun hele tiden lagt op til mig, lagt op til sex.
Cirklet sin tunge rundt i min mund, gispet og stønnet ved hver omfavnelse, gnedet sit underliv mod mit, så jeg kunne mærke strithårene fra den usoignerede kusse gennem stoffet.
Hvordan skal en træt jeg kunne matche denne brusende lidenskab?
Jeg beordrer hende nøgen, isætter hundelænken i hendes halsbånd, lægger mig helt afklædt på sofaen, lader hende massere mine ømme lår og balder mens TV2 nyhederne dækker mit umiddelbare behov for opdatering på verden.
Vi går i soveværelset, jeg forlanger hende på ryggen, hovedet langt ud over kanten, benene spredt.
Min pik er halvfed, jeg mærker trangen til hende, jeg mærker trangen til den særlige form for sex, som vi dyrker, men jeg mangler lige at tænde helt.
Jeg mangler at fortrænge en dags arbejde, jeg mangler at fortrænge begyndende bekymringer fra et job, der er ved at vågne fra feriestemningen.
Så rækker jeg ud efter masken. Lædermaske, sort, glat med lynlås i nakken, to cirkulære huller til øjnene, et ovalt hul til munden. Jeg trækker den over hovedet, lirker den på plads og lyner den så meget i nakken som det er muligt.
Mit univers er forandret. Lydene fra legene børn på området mellem højhusene høres ikke mere, min egen vejrtrækning er blevet hvæsende, mit synsfelt indsnævret.
Jeg bemærker med tilfredshed hendes gispen, et frygtens gisp, et forventningens gisp.
Maskemanden er en ond mand.
Min pik er helt stiv, lysten bruser i min krop, jeg finder vej dybt ned i hendes hals.
Hun sprutter hivende efter vejret hver gang jeg trækker mig ud, savl siler ned over hendes ansigt, en sur lugt indikerer mavesaft.
Jeg griber pisken, slår uden varsel direkte på hendes uopvarmede kusse.
Hun tænder ikke på smerte, så derfor giver det ingen mening at varme hende op.
Hun tænder på min magt, på at jeg bruger den.
Kussen, så brysterne. Hun ruller omkring i et forsøg på at undgå mig. Jeg kaster mig over hende, griber i hendes overarm, vi ender i en akavet stilling med hende liggende på siden og med mig siddende overskrævs.
Jeg tvinger hende det sidste stykke om på maven og presser mig ind. Jeg glider ind uden modstand, hendes hul er et søle af safter.
Tuben med eksplorationscreme er indenfor rækkevidde, jeg lader en stor kold klat falde mellem hendes balder, så presser jeg mig ind i hendes anden åbning. Ingen skånsel, direkte ind i en glidende bevægelse.
Hun hulker, slår de knyttede næver i madrassen, men jeg er ligeglad.
Bag masken er hendes beklagelser forvrængede, de ophidser mig blot.
Lidt senere ligger vi helt udasede på sengen.
Dyner, håndklæder, maske, piske, lænker. Kaos er spredt omkring os, vi er forløste, det var skønt at slippe den side løs igen.
“Jeg kan godt lide du er hård ved mig, når du tager mig”
Ja, Maskemanden lever kun, når han er sammen med sin sub.
Seneste kommentarer