Forårsfornemmelser

26 03 2012

Jeg havde besluttet at gøre rent.

Rakkeriet mellem min kærestes og mit eget domicil medfører perioder, hvor man bare løber ind og ud af døren.

Aviser smides overalt, og krydderbollerne tørrer ud i posen på køkkenbordet med metallukkeklipsen liggende anklagede åben ved siden af.

Men i går havde jeg overskud.

Al rengøring indledes med oprydning, så overflader kan tilgås uhindret.

Det skal enhver husmor skrive sig bag øret, det er sådan, det skal gøres, og det er sådan, jeg forlanger det.

Ikke noget med støvsugerslalom mellem sko og tasker.

Klar til støvsugeren åbnede jeg køkkenskabet, og en vidunderlig lugt slog imod mig.

SM-rummet er jo flyttet ned i køkkenalrummet, og der, med støvsugeren over sig, står mit lille skabsarrangement.

Læderbælter, laklagen, latex afstøbninger til udfyldning af kroppens naturlige åbninger.

Hov, der er sørme også en hundeskål – jeg vidste ikke du havde hund?

Næ, men det har jeg altså. En lille rødtop på to ben.

Og hvad er så det?

Slaveskolen!

Elendig bog, men vidunderligt omslag.

Med kroppen sprængfyldt af forårsfornemmelser vinkede jeg glad farvel til mit tidligere konforme liv.

Det var rart at leve det, men det er sørme også rart at tage fat på et nyt.

.





Man skal true med at blive

24 03 2012

- Man skal true med at blive, sådan har mangen en klog person prædiket før.

De sidste mange måneder har småbidder af mine tanker fortalt om forestående forandringer i mit professionelle liv. Jeg skulle lave noget andet, havde jeg besluttet.

I torsdags meldte jeg så ud, at jeg fortsætter for en periode mere, og det var så det oprør!

Nej, det er ikke korrekt at gengive det sådan, for mange ting har ændret sig, ikke mindst i mit private liv.

Jeg har nu også ansvaret for lillesub og hendes søn, og det ansvar vil jeg leve op til.

Det handler dog ikke kun om størrelsen på lønchecken. Det handler om, hvad der giver mig energi, og her må jeg så bare erkende at alle trakasserierne, alle kampene, alle diskussionerne, de giver mig sgu et kick.

Hvad så med romanen? Drømmen om at rejse væk, sidde på en veranda under fjerne himmelstrøg og skrive en bog om en mand, der fanger en kæmpe tun?

Jamen, der er jo ingen modstrid, for det er netop i stridighederne og i magten til at afgøre dem, at inspirationen kommer, det må jeg erkende.

Romanen skal nok komme, en dag.

Så man har et standpunkt til man tager et nyt, og det være hermed gjort.





Møgsex

23 03 2012

To kvinder, de er unge, og de ser godt ud.

Den yngste er i begyndelsen af tyverne, den ældste i slut tyverne. Velformede bryster, kraftige piercingringe i vorterne, farverige tatoveringer over det meste af kropen.

De har sex i en pirrende leg, hvor deres tunger og hænder kærligt bruges.

Gode veninder, det er de helt sikkert.

Rimming, med kendskab til sin partners lyst og begær bores en tunge dybt i anus.

Der klippes i filmen, og i næste sekvens har de to modeller afføring på hverandre.

Tyk, brun og med tydelig oprindelse fra det netop kærtegnede hul. De ælter produkterne, smører sig ind i det og spiser det.

Koprofagi, dyr, der indtager egen afføring.

Filmsekvensen fandt jeg på en engelsk hjemmeside. Jeg havde besøgt siden før uden at betale, men efter at have fået skattepenge tilbage, ville jeg være lidt sød ved mig selv.

Den kvindelige hovedperson, den yngste i det beskrevne filmklip, er professionel model og prostitueret, som tilbyder bizarre gruppeorgier og almindelig escort. Endvidere sælger hun sine film på nettet.

Min kæreste var noget mundlam, mens hun masserede mit lem under gennemsynet af filmen. Nervøst ville hun bagefter vide, om jeg kunne finde på at udsætte hende for det samme, som det vi netop havde set.

Jeg svarede tydeligt ”nej”, men det skulle jeg nok ikke have gjort, for det gjorde hende endnu mere betuttet.

Hun frygtede inderst inde, at der fandtes en lyst, som jeg måtte forsage grundet hendes utilstrækkelighed.

Filmklippet pirrer min erotiske nysgerrighed. Hvad får de ud af det? Og så pirrer det min fascination af den submissive. Hvilken vidunderlig selvudslettelse, at modtage sin herskerinde på den måde!

Mit svar var nu ægte nok.

Breath control og indtagelse af afføring er eksempler på ting fra det bizarre univers, som jeg pirres ved at se på film, men som jeg ikke opsøger. Hverken som tilskuer eller som udøver.

Jeg synes at disse lege har nogle indbyggede risici, som jeg dels ikke bryder mig om at tage, og som desuden blokerer min lyst til at omsætte fantasien til praktisk leg.

Vi har alle vores grænser.

Men scatprincessen, hun er sgu alligevel en lækker tøs!





Mit liv er ikke en joke!

20 03 2012

Jeg troede et øjeblik, han havde glemt mig, min gamle skolekammerat.

Hans bil holdt ikke udenfor huset, og ingen kom til døren for at svare min banken.

Jeg gentog bearbejdningen af hans afskallede hoveddør en ekstra gang, og denne gang hårdere. Så kom han ned.

Hans BMW var på værksted, eller rettere han fik den fusket hos en mekaniker, der kunne låne værkstedsfaciliteterne hos Mazdaforhandleren efter kl. 16.

Personligt har jeg altid syntes, at der er noget ulogisk ved at købe en dyr brugt bil, som man ikke har råd til at få repareret.

Han lykønskede mig, da jeg fortalte nyheden om, at jeg skal flytte sammen med min kæreste.

Til gengæld så han desorienteret på mig, da jeg forsøgsvis lod lidt detaljer dryppe.

Hun skal ikke arbejde så meget, men så skal hun i stedet passe huset og lave maden klar til jeg kommer hjem.

Desorienteringen afløstes af forstående lettelse.

En mandchauvinistisk joke!

- He, he, i hvilket årti er du født? grinede han.

Jeg lod det være ved det, men da jeg kørte hjem, gik det for alvor op for mig, hvor anderledes vores projekt er.

Det er ikke et korstog, og jeg er tilfreds, hvis bare lillesub og jeg kan nyde vores liv i fred.





Manglende ligestilling – et søgt argument!

16 03 2012

Det var sent, da min gamle far hentede mig i lufthavnen.

Jeg gad ikke bokse med taxichauffører, der oftest ikke er så glade for en lokal tur på lorteøen. Desuden var det rart at blive hentet.

Der var også en sms besked fra min ældste søn.

- Kan du ringe om et lift i morgen?

Fuck, hvor er han irriterende, tænkte jeg, mens jeg nød turen på passagersædet hos min egen far.

Nå ja, jeg kunne godt se det, så jeg ringede ham op og, vi lavede en aftale. Selvfølgelig kører jeg…

En søvndrukken, men længselsfuld kæreste blev også ringet op, og så gik jeg omkuld i sengen.

Jeg sov lidt længere til morgen. Kaffen blev indtaget adstadigt med Informeren foran mig.

Med tilbagelænet overbærenhed læste jeg en artikel om vores svenske naboer, som overvejer at afskaffe ordene ”han” og ”hun” for at erstatte dem med fællesbetegnelsen ”hen”.

Se, det er sgu humor!

I tre dage har jeg i Europas hovedstad bedømt ansøgninger på skatteydernes vegne.

De ansøgende organisationers styringsforhold er et bedømmelseskriterium, og en af mine kollegaer påpegede på et tidspunkt skæv kønsfordeling i en ledelse.

Det var en objektiv konstatering, og jeg er ikke den, der i mit professionelle liv forfægter personlig kønspolitisk holdning, så jeg skrev det ind i bedømmelsen.

I plenum blev jeg og min kollega efterfølgende nedgjort. Dels af den overordnede (kvindelige) administrative chef og dels af de tilstedeværende kvindelige kollegaer.

Den skæve kønsfordeling blev betegnet som et: ”Picky argument”.

Ja, hvad kunne jeg gøre andet end at slette kønsargumentet? Jeg havde gjort min indsats for ligestillingen.

Set i europæisk perspektiv tror jeg, vi nordiske feminister tager os sådan lidt selvhøjtidelige ud.

Bare en fornemmelse, jeg kan ikke underbygge yderligere.





Befriende latter

12 03 2012

Højden på den røde skikkelse, som jeg kunne skimte gennem glasset, passede med profilteksten.

Da jeg åbnede døren, faldt flere bekræftelser. De var to, en mand og en kvinde, og kvinden var cirka 170 centimeter høj, og hun var slank.

Det skulderlange grå hår var heller ikke uforeneligt med en angiven alder på 41 år.

Manden kendte jeg fra tidligere.

Hans kvindelige selskab havde gjort ham godt, hans selvtillid var påfaldende stærkere, end sidst han stod foran min dør.

Hun var til gengæld nervøs, hendes hånd rystede i det fremstrakte ”goddag”.

Jeg lod dem klæde om på toilettet.

Jeg sad uden nervøsitet ventende i min lædersofa med min nøgne kæreste lænket ved min side.

Mens jeg sad i sofaen, slog det mig, at jeg enten var totalt langt ude eller også cool på en sær måde.

Lidt efter stod der to kvinder i min stue.

Det er svært at sige præcist, hvem der var mest kikset. Hende, som jeg primært var interesseret i, var den gråhårede, som nu stod iklædt lak bh og lak nederdel, selvsiddende strømper og et par støvletter.

Den anden kvinde, dominaen, var næsten to meter høj, havde fodboldben i et par super fede lakstøvler med stilethæle. Et par små ølbryster var skubbet ind under lakcorsagen i et forsøg på at fuldende det feminine, der straks blev spoleret af et mega garn af en paryk. Sorte prinsessekrøller, der snoede sig foran ørene, sådan cirka en kvart omgang ude af fase med resten af ansigtet.

Sidst var hun blondine.

For lillesub og jeg er en mand i dametøj ikke usædvanligt, men blot en toning i den palet af seksuelle udskejelser, der giver vores liv mening.

Bagefter, alene tilbage i stuen, lo vi dog.

Vi lo løssluppent af den skæve paryk, kvindens dårlige tænder og en krop, der lugtede af røg.

Det var ikke en nedladende latter, men en befriende latter mellem to elskende, der forstår at selvhøjtidelighed er et onde.

Jo, for når vi lo ad dem, så lo vi også af os selv.

Vi er på vores egen måde grinagtige, men vi har et dejligt liv.





Mein Kampf!

9 03 2012

Et nyoversavet grantræ dufter af harpiks, nyflækket granit af krudt.

Jeg kan godt følge det, duftene breder sig i min hjerne.

Skønt alderdom og bihulebetændelser ellers har fjernet det meste af min lugtesans, så overspringes denne fysiske del for at give plads til sansernes fortolkning.

Det er Karl Ove, der har tændt sanserne i min hjerne. Karl Ove er Karl Ove Knausgård, og hans selvbiografiske roman er næste trin i min litteraturuddannelse.

- Arnold Busk Boghandel, kan byttes inden 2 /4 -2012

Men den skal aldrig byttes, den er en gave fra hende.

Hvordan lugter der hjemme hos mig? Hvordan lugter der bag ligusteren sådan en tåget morgen?

Det lille handikap i næseslimhinden sætter jo sine begrænsninger, men oftest lugter der af flybrændstof, hvilket passer fint med sodstriberne, der breder sig på den hvidmalede gavl over karnappen.

Tænk på det, næste gang du letter fra CPH!

Tænk på afbrændt flybrændstof, der som små sorte kugler presser sig ned og tænder de sidste lugtreceptorer i en gammel mands udtørrede næse.

Jeg fik kun læst de første ti sider i går aftes. Depressionen ramte mig. Ikke en slem depression, men lige nok til at jeg ikke rigtigt gad dagen længere, og så smuttede jeg i seng.

Det var 21-nyhederne, der slog mig ud. Historien om Claus Meyer, hans kriminelle ansatte og så den forurettede søde dame, der hulkede for åben skærm.

- Det kan ikke være rigtigt, at det er mig, der må kæmpe, mens han får det hele forærende, appellerede den forurettede.

- Kan det være, at vi af hensyn til offeret ikke skal give kriminelle så gode muligheder for at komme ud af deres kriminalitet? spurgte den blege TV-dulle alvorligt.

Hun mente det, TV-dullen, og så gik jeg  i seng.

Den forurettedes vrede er berettiget, men som samfund har vi en pligt til at tilgive, eller rettere, det troede jeg vi havde, men nu er jeg ikke sikker længere. Mens jeg har passet mig selv, er samfundet blevet et andet.

Det hjalp at få sovet.

Jeg, der har overskud, har en pligt til at tage kampen op. Kampen for anstændigheden.

Ligesom Karl Ove, der er en kamp at kæmpe, min kamp.





En smuk dag

7 03 2012

Det værste mørke er overstået, solopgang er i dag 0649.

En blå himmel præsenterede sig mellem lamelgardinerne.

-Selvfølgelig bliver det en smuk dag, forsikrede lillesub i telefonen.

Jeg måtte holde en hånd op foran øjet som beskyttelse for modlyset, der ramte mig fra Fredens Bro mod syd.

En halv time senere drejer jeg fra søbreden og modtages af et solbelyst grønirret spir på Sankt Johannes kirken

Rocazino spiller lige i det øjeblik Ridder Lykke i mine ører:

-Inde bag ved døren
-der hvor alt kan ske
-venter du, venter du
-meget svær at se

Og hun venter på mig. I aften skal hun kræse om mig, og så kan alt ske.

Lykken ligger i friheden og friheden bekræftes for mig i perversionen.

Inde bag ved døren, kun os to, helt frie.

Selvfølgelig bliver det en smuk dag.

.





Tanker i indslumringen

5 03 2012

Tavsheden sænker sig over mit virke.

Fredfyldt sætter jeg mig under tæppet til atten tredive nyhederne.

Tankerne flyver, mens jeg slumrer ind.

Min yngste mente, at jeg må være homoseksuel eller i det mindste bi, fordi jeg køber modeblade. Jeg lo med ham og forsøgte at forklare sammenhængen.

Jeg elsker smukke ting, jeg elsker at se kreative menneskers værk. Derfor læser jeg Elle og ser modeuge på DR K.

Så tænker jeg på Josefine Klougart. Hun var i bladet og er aktuel med en ny roman.

”Man må satse hele butikken”, forklarer hun, og det kan jeg på en sær, rar måde sætte mig ind i.

Jeg har satset hele butikken i kærligheden, og vundet, men lad det ikke blive en sovepude.

Oddysseus, ulysses, en mand, der er bange, men som tager sig sammen til at være modig.

Kim Larsens ord i min GASOLIN’ DVD. Rockbandets historie er min barndom, og derfor ser jeg dokumentaren igen og igen.

Mod uden omtanke er dumdristighed, og det kommer der sjældent noget godt ud af.

Det er svært at slippe det, som man kender, og som man er god til, men det bliver jeg nødt til.

Det er min omhyggelige plan, jeg skal videre i andet job, sådan må det være.





Nej, nej, nej

4 03 2012

Der var engang, for mange år siden, hvor jeg var glad hver dag, fuld af energi, og hvor jeg aldrig tænkte på at lave mit liv om.

Nu føler jeg sådan igen.

I dag kommer den nærmeste familie til fødselsdags mørbradbøf. Det er et stort skridt for mig, der ellers havde dømt familien ude.

I morgen har jeg en ubrydelig deadline for noget arbejde, og så har jeg såmænd også en stor ny præsentation inden for et helt nyt emne.

På den intellektuelle side er jeg blevet beriget med nye faglige ideer.

Planer begynder at spire frem.

Det bedste er, at jeg kan rumme det. Jo mere jeg læsser på, jo mere effektiv bliver jeg.

Alt kan jeg klare.

Har jeg lært noget af tiden mellem sidste gang, det gik strygende, og så nu?

Ja, det har jeg.

Lillesub, mit sorte univers og min skrivning redede mig igennem. Det var ikke spændende jobmæssige udfordringer, der hev mig op.

Bag det skummende energibundt sidder en mand og længes efter roen, fordybelsen og den vidunderlige ensomhed, som kan praktiseres i selskab med den uendeligt hengivne.

Husk det nu! Det er ikke en enkelt deadline, der sætter afslutningen på ræset.

Det er de små strømmende beslutninger, e-mails med invitationer, opfordringer, spørgsmål, anmodninger.

Disse uskyldige småting, der tilsammen bliver en frådende malmstrøm.

I næste uge begynder jeg at sige nej.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.