Domina

5 04 2014

Jeg besøgte for et års tid siden en professionel domina. Det var ikke første gang, at jeg prøvede det, langt fra, men min kone blev alligevel lidt betuttet, da jeg bagefter fortalte hende om det.

Det var svært for hende at få den viden, fordi hun samtidig vidste, at hun aldrig ville kunne give mig det, som en domina kan. Min kone er gennemført submissiv og masochist, og hun vil aldrig kunne switche.

Men det kan jeg? Switche?

Ja, og nej, for følelsen er ikke den af underkastelse for mig. Det er noget andet, som trækker. Dominaens udstråling, hendes påklædning, som hos dem, jeg søger, altid er lak eller læder. Og højhælede stiletstøvler og glinsende numsehuller og våde skeder.

Ja, der er helt bestemt noget oralt over min dominafetich, for jeg vil føle hende med min mund. Jeg vil føle hendes krop, hendes støvler, hendes numsehul, hendes kusse og hendes kropsvæsker.

Og så vil jeg mærke smerten, når hun slår mine kugler, eller tager mig med en strap-on.

Det paradoksale opstår, når jeg med pornofilm gejler mig selv op til disse fantasier. I det ene øjeblik, vil jeg ligge under hende, og i det næste vil jeg stå ved siden af og se hende spule en sølle mand. Og når hun puler ham, så ler jeg og tænker:

-Ja, det er fedt, knep ham, svinet.

Og havde jeg været der, ville jeg med glæde hjælpe hende med at tryne slaven.

Jeg snakker med min kone om disse fantasier, og den plan, som jeg har.

Når jeg har fundet det rette domina, og her må jeg indrømme, at jeg nok søger tilbage til en af de to, som jeg har været allermest tilfreds med, så vil jeg arrangere en ganske speciel seance.

Min kone skal med. Hun skal sidde nøgen og lænket, mens hun ser sin mand lege sin fantasi ud. Og fantasien bliver så meget desto stærkere ved, at hun er med.





Lørdag aften i Kina

10 10 2013

Ved et sært tilfælde var vi endt i Næstved.

Vi havde passeret Herlufsholm, og vi var kørt gennem det mest vidunderlige lille stykke skov. Grønt og regnvådt.

Sulten var begyndt at melde sig, og klokken 1930 med hundrede kilometer hjem, måtte der ske noget.

Jeg parkerede nær hovedgaden, og lidt efter var den eneste lyd den, som et springvand lavede.

Piv tomt. Sådan var Næstved åbenbart en lørdag aften.

Med raske skridt gik jeg forrest, jeg havde opgivet at følges med hende, for hun går så ufatteligt langsomt. Der er ikke noget at gøre ved det, det er trods alt også mig, der er manden, og hos os, går han altså foran.

Jeg kiggede tilbage og så hende glane ved et skilt til en kinesisk restaurant.

Kinesisk duer ikke, når man har lyst til Italiensk, og derfor hastede jeg videre. Kun for at opdage, at gaden lå død og øde, så langt jeg kunne se.

Så gav jeg efter.

Der var kun få kunder i restauranten, men følelsen var god.

Ejeren betjente os. Han anbefalede mig en Amerikansk bøf, deres specialitet.

Lillesub tog nudler med kylling, og pludselig ramte det mig.

Hvor var der dejligt, og hvor var hun dejlig.

Så levede vi i nuet, på en lørdag aften i Kina, og der var drager i loftet, og en Kinamand, der var sjov, og som vi snakkede om, da vi kørte hjem.

Og den sidder stadig i mig, oplevelsen. Hver dag ser jeg for mig guldornamenterne på rød baggrund, og jeg ser hende, der smiler, og som holder mig i hånden.

Hun er min, og vi er hinandens.





Submissivtet på prøve

11 05 2013

I denne tid er hendes submissivitet på en hård prøve. Det er ikke eskapader, udenomsknepperi eller lignende, der er problemet, men hendes arbejde, der dræner alt ud af os.

Det kravler ind gennem hendes ører og udfolder sig inde i hendes hoved som et hornorkester, der varmer op. Tubaer, trækbasuner, trompeter, trommer og fløjter.

Alle stemmer de deres eget instrument i trut og fløjt, og når Master kræver sit, bliver det netop den ekstra lyd, der får larmen til at vælte ud gennem hendes lille mund som sur tale.

Kønt er det ikke, og det får mig til at tvivle på hele projektet.

Larmen flytter over til mig, og pludselig er jeg omgivet af børn, forældre og larm, der ikke var her før.

Vores koncentration om stilheden og perversionen udebliver, og hvordan kommer man så videre derfra?

Et par ideer synes at konkretisere sig





Limen, der holder os sammen

29 01 2013

”Må jeg tage et tyggegummi?”

Nikotintyggegummi og et symbol på magtfordelingen i vores forhold.

Manden bestemmer, kvinden underkaster sig.

Nikotin kan ikke blot tages i flæng, det kræver tilladelse fra herren, der ikke selv har den fjerneste anelse om, hvordan trangen føles.

En sitrende trang til tilfredsstillelse af et fysisk behov. Aktivering af receptorer, der reagerer på nikotin.

I mere end tre år, har ritualet været holdt i hævd.

Det betyder noget, for det var første skridt på vejen til vores 24/7 Dominans og underkastelse. Et liv, hvor manden bestemmer over kvinden, hendes gøren og laden, hendes krop, der altid skal være tilgængelig for ham.

Eller for hans venner, når det er det, som han ønsker.

Men et liv er ikke statisk, heller ikke et 24/7 D/s liv.

Langsomt er vi krøbet ind i hinanden. Selvom jeg elsker hende med et sug i maven, hver gang hun spørger til et tyggegummi, så elsker jeg hende endnu mere for at være min.

I går gav jeg hende fri for pligten til at spørge om lov til at tage nikotintyggegummi.

Vi behøver det ikke mere, ritualet.

Vi kender vores pladser nu, også uden tyggegummi!





Kampen om opvasken

26 11 2012

-De synes, du er så sød, sagde lillesub.

Udsagnet handlede om hendes søskende, der har mødt mig et par gange.

Er der noget modsætningsfyldt? Jeg påpegede muligheden.

-Også selv om jeg er en grum sadist, der slår og undertrykker dig?

-Men det er jo sådan, jeg vil have det!

Faktisk er jeg jo sød. I går begyndte jeg at skylle servicen af efter aftensmaden. Hun havde knoklet med maden, og vi skulle skynde os at blive klar til ”forbrydelsen”.

Men hurtigt blev jeg jaget ud af køkkenet.

-Det skal jeg nok gøre, sagde hun.

Jeg måtte tage hende hårdt i armen, for jeg skal fandeme nok selv bestemme, hvornår jeg giver en hånd med i det huslige.

Egentlig har hun ret. Jeg burde ikke forfalde til at give en hånd med. Vi elsker jo begge situationen, hvor hun pusler med det huslige, og jeg fodrer min hjerne med åndelig føde.

Men det giver vel altid mening, at passe på sin ejendom?

Det er en delikat balance.





Viva Las Vegas

24 08 2012

Langtfra alt har en fornuftig forklaring. Det lever man med, når årenes indsigt bygger sig op.

Eksempelvis er ingen forklaringer fyldestgørende til mit begær, når min kæreste bruges af fremmede.

Mørkt, beskidt, groft. I et sort hul, med sort cement og med svedige taxichauffører. Slidt fløjl, slidte jeans, sved og mørk hud.

I klubben kan man beholde tøjet på, og mange gør netop det. Det stresser mig, stiller os ulige. Vi er nøgne, men de er påklædte.

Tit går det ud over min koncentration, ud over erektionen, der ikke vil indfinde sig.

Alligevel opsøger jeg det igen og igen. Det rå gangbang med tyk sæd på sortmalet cement og en fregnet pige, min pige, som villig luder.

Jeg elsker hende allermest sådan.

Ville jeg gifte mig med en luder?

Ja, for helvede!

Så ville vi leve i vores eget Las Vegas. Stå foran præsten. Jeg i læder og bar mave og tatovering. Hun i stilethæle og hofteholder og netstrømper, der var løbet.

En duft ville stå omkring os. Duften fra klatter af sæd i hendes røde hår. Og vi ville kysse, når ringene var udvekslet.

En jernring gennem hendes skamlæber. En jernring, til en øsken, til en kæde, til et håndtag med en blomst.

En blomst, der aldrig visnede, brændt i læder med en glødende tang.

Og vi ville gå ud i natten, hvor neon og skinnende biler ville holde søvnen i ave, indtil daggry, hvor vi ville drikke kaffe på Starbucks, mens vi mærkede Nevadas intense hede rejse sig af sandet.

En lem, der trækkes ned og flytter os fra et liv uden håb, til en dag tættere på gud og hinanden.

Sådan kunne jeg godt leve.





Slavinde

25 04 2012

Slavinde!

Egentligt er det et mærkeligt ord, der for mig først og fremmest giver associationer til kolonitidens slaveri, til bommuldsplantager, til udnyttelse og menneskelig ondskab.

Der var også humane slaveejere, herremænd, der var splittede mellem at forfægte deres retmæssige ejerskab og så forholde sig til deres hjerte.

Altså, det forhold, at et menneske som regel godt kan se noget grundlæggende forkert ved slaveri, noget fundamentalt forkert ved, at mennesker er ufrie.

Min kæreste er min slavinde, og i avisen kunne man i artikel om os med rette skrive, at hun er min sexslave.

For mit ejerskab gælder alt, også, og måske især, i det seksuelle.

Sådan vil vi gerne have det, og det er sådan vi aftalte det med hinanden, da vi mødtes gennem et fetichdatingsted.

Når vi smelter sammen i herre og slavinde forestillingen, så bliver vi et væsen, vi bliver komplette.

Det er ikke en leg med magten som sådan, for hun ønsker at blive ledt og jeg ønsker lede. Vi leger altså ikke, vi er sådan, men kun os to sammen.

Hvorfor så dette fokus på det seksuelle?

Det kan kun blive et bud, for nogen skudsikker forklaring har jeg ikke.

Men vi er to meget seksuelle personer. Daglig sex og tilfredsstillelse er en stærk drivkraft for os begge, og for mig personligt, har det fulgt mig siden min første ejakulation.

Når jeg presser min røv mod hendes tunge, når hun rimmer mig, da kan jeg få ud-af-kroppen oplevelser.

Øjeblikke, hvor modsætningsfyldte tanker i mit sind, aversionen og den parakdoksale fryd ved ydmygelsen, pludselig smelter sammen og bliver til et uendeligt øjeblik af lykke.

Når vi ikke er sammen, ser hun porno.

Tyske Lili, der rimmer eller bliver tisset på af onde mænd.

Hun kan vælge alt på nettets uendelige pornohylder, men hun vælger netop Lili.

Det er derfor, jeg elsker hende.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 49, der følger denne blog

%d bloggers like this: