Det smukke og det groteske

23 05 2013

Den første film vi så sammen var Valhalla Rising af Nicholas Winding Refn. Hun taler stadig om filmen, som den dårligste hun nogensinde har set.

Indrømmet, filmen er smal.

Selv husker jeg aftenen for en bestemt ting. Hun bar halsbånd i offentlighed. Det kunne tydeligt ses, mens vi ventede i Grandteatrets foyer.

Jeg fyldes stadig af en vidunderlig fornemmelse ved tanken om netop det.

I øjeblikket er medierne fulde af omtale af Refns nye film, Only God Forgives, som jeg klart skal se.

Volden tiltaler mig. Det groteske tiltaler mig. Kompositionen med smuk fotokunst isprængt det grotesk voldelige. Det er den slags film, som jeg opsøger.

Jeg så traileren fra hans forrige film, Drive, som jeg kunne købe på Blue Ray for 49 kroner, men jeg var for nærig den dag, men snart gør jeg det, køber den.

Så skal jeg sidde i en nattemørk stue og se filmen på min fladskærm, mens billarmen kommer ud i Dolby 5.1

Tingene falder efterhånden på plads. Efterhånden kan jeg holde ud at se hele mig.

Længe har jeg kigget lidt ved siden af.

- Misset skiven, kunne man sige.

For hende er det anderledes. Hun har fra starten taget mig som jeg er.





Et normalt parforhold

24 07 2012

Kan man leve i et normalt parforhold, når man er sadist?

- Ja, er det korte svar.

En sadist er en person, som bliver seksuelt stimuleret ved at pine eller ydmyge andre.

Sadisme opfattes som en afvigende seksualitet, en perversion. Et normalt parforhold er altså i denne sammenhæng et parforhold, hvori sadismen ikke udleves.

Parforholdet vokser ud af kærligheden, og den gødes af alle hånde forhold, herunder også af seksualiteten.

Jeg har i mit liv levet under samme tag med to forskellige kvinder. Med min ekskone og nu med min kæreste, som lige er flyttet ind.

Det første parforhold indledte jeg som ung, hvor min seksualitet var uudviklet og underordnet min karriere.

Min ekskone mødte jeg gennem min bekendtskabskreds i gymnasiet, og i forholdets begyndelse var det især hendes store bryster, og så det forhold, at hun tilbød sex, der gjorde udslaget.

Jeg blev hængende, og pludselig var hun alt for mig. Familie, omgangskreds, tryghed. Hun var kærlighed.

Det var ikke min sadisme, der ødelagde mit ægteskab, men da kærligheden visnede, opstod muligheden for at forfølge det i mig selv, som jeg før havde undertrykt.

Mit nuværende forhold indledte jeg efter min separation.

Jeg gik målrettet efter en submissiv og masochistisk kvinde, der ikke blev forskrækket over mine fantasier om urinsex og gruppevoldtægt af hende.

Hvor finder man sådan en kvinde?

Jeg fandt hende på den nu hedengangne Kink Republic

Når jeg i provokation skriver på min blog, at jeg slår hende, så er sagen den, at vi gennem utallige SM-seancer og samtaler har fundet den grad af tryghed ved hinanden, at jeg tør slå hende. Med pisk eller med hånd, og simpelthen fordi jeg stoler hundrede procent på, at hun ønsker det sådan, at hun forventer det.

Mit værste mareridt er at vågne op en morgen og opdage, at det hele var en løgn, at det bare var noget hun sagde for at finde sig en kæreste.

Det ville knuse mit hjerte.

Vores fælles trang til sadomasochisme er forholdets omdrejningspunkt, og vi får derved muligheden til at lade dagligdagen blive et langt forspil.

Min kontrol med hende. Hendes økonomi, hendes krop, hendes gøren og laden pirrer os begge og er kærligheden for os.

Jeg græder næsten af lykke, når jeg betragter hendes røde øjenlågsrande og hendes betuttede mund.

Jeg frydes til sprængning, når hun tuder ned i parketgulvet under spanskrørets dans.

Jeg brister næsten af stolthed, når hun som en kåd killing kravler ivrigt på min krop.

Jo, man kan godt leve som sadist i et normalt parforhold, men personligt fortrækker jeg det perverterede.





Boldkunst

30 12 2011

Rimming nævnes i Bjørn Rasmussens bog (slå om fornødent ordets betydning op).

Han har fat i noget, for praktikken er en af de skønneste former for dyrkelse af dominans og underkastelse.

Vi havde set halvdelen af The Aviator, da jeg slukkede TVet og forlangte hende i soveværelset.

Når det gælder boldbegavelse, så behøver jeg ikke skamme mig, og en fodbold kan jeg stadig jonglere med. Det er en nyttig evne, for derved kan jeg relativt trygt bruge vristspark mod hendes bryster.

Efter således at have spankuleret skrydende omkring hende, mens mine spark regnede over hendes gyngende bryster, så var jeg helt klar til afslutningen.

Siddende over hende kunne jeg på dybden af hendes tunges indtrængen mærke højden af hendes kærlighed til mig.

Jeg kom med et brag, hun fik et kys, men ingen orgasme.

Måske var det derfor, hun hang på mig som en kåd killing, da jeg dagen efter sagde farvel.





Mod den endelige forening

14 12 2011

Intens lykkefølelse udløst ved bizarre, seksuelle oplevelser sammen med min kæreste.

Ikke sjældent er følelsen kommet til mig i seancer i swingerklub, hvor jeg har lånt hende ud.

Hendes føjelighed kombineret med hendes letantændelighed gør noget ved mig.

Det vil utvivlsomt være svært for mange at forstå, hvordan kærlighed kan udløses ved vulgær, seksuel optræden.

Ikke desto mindre gør det mig så blød, at jeg næsten kan tude over det.

Naturligvis vil det også være en forenkling at tro, at vores kærlighed kun er båret af oplevelser med anderledes sex.

Det hører med, at jeg om aftenen ved sengetid glæder mig til at slynge min arm omkrig hendes lille krop.

Det hører med, at jeg smiler af glæde ved gensynet af hendes fregnede ansigt

Det hører med, at jeg elsker hendes servering af måltidet for mig.

Der er meget andet end sex, der hører med til billedet af vores parforhold. Vi passer sammen hele vejen rundt.

For mig var en ny livsledsager altid målet. Det var vigtigt at turde konfrontere ensomheden, men målet har altid været et parforhold.

Tiden er nu moden til forberedelse af den endelige forening.

Udfordringen er at forstå de bærende elementer i vores kærlighed og gøre dem til fundamentet for samlivet.

Det fordrer alternative løsninger, men mon ikke jeg er manden for det?





Villa Fjolle

14 11 2011

Min selvcentrerede hjerne kværnede allerede før jeg slog øjnene op.

Drengene er i huset disse dage, så det var lige med at finde ind i rytmen. Håndklæder, rent tøj og varmede kanelgifler til autisten, mens hans svedige, snart syttenårige bror, bare skulle mindes om at det var tid til at stå op.

Jeg startede bilen klokken 0710. På Sjællandsbroen glædede jeg mig allerede til min spadseretur omkring Sortedammen.

Så slog det ned i mig.

Fuck, det er d. 14. november i dag – er det ikke?

Jo, det er vore toårsdag og som lovlydig bilist var det umuligt for mig at sende sms til lillesub før jeg var fremme.

Hun havde selvfølgelig allerede sendt mig tre smser, og hun havde selvfølgelig også husket vores toårs dag.

Er hun ikke dejlig!

Hvor står jeg så nu, to år efter?

Jeg står på tærsklen til fuldbyrdelsen.

Jeg er parat til at træde i karakter og vise dem, der er afhængige af mig, hvordan vores liv fremover skal være.

Nu er jeg parat til at skabe mit eget Villa Fjolle.

En tumleplads med Herreværelse, kamuflerede torturredskaber og hjerterum til meget mere.

Kvinden i huset er kombineret stuepige, sexslave og kone.

Husets øvrige gæster udgøres af en næsten normal (fraset hårfarven) otteårig bonussøn, en kornsnog, verdens bedste Halo spiller og en talentfuld ung mand, der ikke helt endnu er klar over hvad talenterne skal bruges til.

Det handler vist bare om at jeg tager ansvar – er det ikke der vi er?

(Check lige disse fantastisk flotte billeder af et arkitektonisk vidunder – opdaget ved en simpel googlesøgning!)





Når vi er helt alene

7 11 2011

Vi er tættest når vi er helt alene.

I kæderne virker hun så skrøbelig. Bange og forventningsfuld.

Pludselig lukker rummet sig om os, alt er tavst. I mine tanker er kun hende, min kæreste, min elskede.

Min sadisme strømmer gennem mig, den er fuldt under min kontrol. Jeg vil aldrig skade hende, men smerten er mit suveræne valg.

Smerte kan ikke fingeres, den kan ikke leges. Smerte skal gøre ondt, ellers er det ikke smerte.

Hendes beklagelser irriterer mig, det er hendes drilleri. ”Du tør jo ikke!”, men det tør jeg godt! Jeg fryder mig, slår i flæng, lader kvindeligheden lide.

Bryster bliver til patter. Venusbjerg til kusse. Legitime mål for pisk og voldelig hånd.

Råheden indhenter mig, jeg stønner, hoverer og fører mig frem. Min nøgenhed er afslørende. Blodet fylder mig op ved fryden over hendes smerte.

Jeg undersøger hende. Jeg er et biologisk instrument, en føler for sjælens tilstand.

Jeg står bag hende og fører instrumentet ind. Det er nemt. Hun afslappes, hun beklager sig ikke mere, men klynker. Hun er nu en betvunget, lille pige.

Hendes hvidhed er smuk.

Uberørt sne, der farves i den opgående morgenrødes farver. Vores læber mødes, vi elsker til hun er bleg om munden.

En bleg klovnemund midt i et purpurrødt ansigt fortrukket i et lidenskabeligt klimaks.

Jeg kysser hende og hun farer sammen.

Mine kærtegn beroliger hende.

Hun slapper af, smiler og modtager tillidsfuldt min omfavnelse.

Hun er min lillepige, min vidunderlige lillesub.





Velkommen hjem

12 07 2011

”Velkommen hjem”, jeg siger ordene og inviterer hende ind.

Hun bliver blød, krammer mig og knæler.

Resten af søndagen og det meste af mandagen bruger vi på at arbejde med buret, hendes bur, vores helle.

.

.

Hun prøver det, jeg ligger i sofaen, hun ligger nøgen i buret, vi ser Caligula, hun onanerer i sit palads.

Historien om træningsstationen bærer kun lige præcis igennem, når gitteret er taget ned.

Stuen er blevet grimmere, men vores liv er smukt.





Intellektuelle – Nej Tak!

22 05 2011

Min kæreste, min lillesub, er ikke intellektuel.

Hun har en kortvarig praktisk uddannelse og en rig livserfaring.

Fraværet af formel boglig uddannelse er uden betydning, jeg har ikke brug for mere intellektuel kontakt, end jeg allerede har.

Hver dag omgives jeg på jobbet af intellektuelle kværulanter, der hver især er overbevist om deres egen guddommelighed.

Det sørgelige er, at jeg selv er sådan.

Nej, når jeg har fri, har jeg behov for en stille lyttende kvinde, der kun ønsker at hygge om mig, det værdsætter jeg mere end noget andet.

Nænsomt rørt Nescafé i porcelæns kop, en kage fra Guldbageren, hendes salat pyntet med avocado og ristede pinjekerner.

Jeg vil ikke høre om hendes job, faktisk var det bedst, hvis hun slet ikke havde noget job, men det rækker samfundets nærrige betaling for mine intellektuelle ydelser ikke til.

Næ, hendes kvaler med kollegaer, weekendvagter og kedelig efteruddannelse må hun holde for sig selv.

Jobkvaler, det er i sådanne øjeblikke, hendes submissivitet bryder ned, og hendes frustration får frit løb.

Forståeligt – ja, men det er ingen undskyldning, jeg vil have hende submissiv og uden brok.

Måske hun rent faktisk bliver mere og mere intellektuel som tiden går?

Hver dag holder jeg lange enetaler, foredrag, for hende.

Detaljer om uddannelsespolitiske rævekager, forskningsverdenens bedrag, eller når det kommer over mig, mit syn på livet, kunst og kultur.

Selvom hun kun dyrker et eneste firser rockband, kender hun forbavsende mange navne på musikere og skuespillere.

Nogen gange er det næsten som om hun ved mere end jeg, men det er jo absurd, og sagen er, at jeg selvfølgelig kun lige har glemt navnet for et øjeblik, trænger blot til lidt hjælp til genopfriskning.

Jo, hun og jeg alene i stuen, der kan vi sagtens sige hinanden noget.





Fuldtids dominans og underdanighed

21 05 2011

Jeg bruger ofte 24/7 D/s som tag. Varianter kan være 24/7, taken-in-hand, D/s med flere, men hvad lægger jeg egentlig i disse begreber? Hvorfor bruger jeg dem? Hvad betyder det for mig?

”Kærlighed”, så enkelt kan det siges.

Hendes totale underdanighed, hendes afgivelse af sin selvstændighed til mig fylder mig med kærlighed.

Det er ikke sexlyst, det er ikke magtsyghed, det er ikke trang til ydmygelse, som er det dominerende, men derimod en vidunderlig varm følelse af glæde kombineret med en ubændig trang til at passe på hende.

Sex er selvfølgelig en del af forholdet og netop min ret til at få opfyldt mine perverterede fantasier gennem min totale magt over hende, er med til at skabe følelsen af glæde.

Men, når jeg ser hende sidde nøgen i sofaen iført halsbånd, med det røde hår slået ud og med et lidt betuttet udtryk i øjnene, så er det ikke sex, som jeg tænker på.

Det er gennemstrømmende lykke og en ubeskrivelig stærk følelse af glæde.

I en e-mailkorrespondance med en submissiv kvinde på Scor tilbage i 2006 brugte jeg første gang begrebet ”drømmekvinden”.

Det var et udtryk, der for mig dækkede over usigelig lykke ved en tosomhed præget af ro og harmoni.

En tosomhed, der paradoksalt nok også omfattede brutal afstraffelse og pervers seksuel udnyttelse af hende, men dette var altid underordnet det essentielle:

”Hun og jeg alene i stuen”

Profilkvinden tilbage i 2006 var bestemt ikke til en gift mand med en besynderlig drøm om en ganske særlig kvinde, men hun blev alligevel en god cyberven, der gennem årene tålmodig sparrede med mig.

Gennem sin skepsis og min egen fortsatte udvikling nåede jeg frem til konklusionen, at min drømmekvinde var en dybt submissiv kvinde, der delte min egen interesse for SM og perverteret sex.

Jeg læste engang i en psykiatribog, hvordan sadomasochisme blev omtalt under seksuelle forstyrrelser.

Det blev understreget, at der eksisterede en sadomasochistiske subkultur, som ikke i sig selv frembød noget problem for dens tilhængere.

Nej, sadomasochisme og andre perversioner frembyder kun et problem i psykiatrisk forstand, når det optager personen i den grad, at personens normale virke i samfundet, i hverdagen, bliver hæmmet på grund af urealiserbare seksuelle drømme.

Vi taler altså ikke om forelskelser, eller lidt liderlighed, der kan ordnes med onani.

Nej, vi taler om forestillinger, hvor hele livet indstilles på en anderledes livsstil, hvor patienten for eksempel opbygger et velindrettet torturkammer i sin villa for derefter at sidde overskrævs på en tom gabestok, hvor han med suicidale tanker forgæves venter i depression på kvinden, der skal stikke hovedet ind i konstruktionen.

Jeg fik aldrig bygget torturkammeret færdigt, i øjeblikket er det kombineret DJ-værksted og tørrestue.

Til gengæld kunne psykiatribogen godt trænge til en opdatering.

Det er muligt at leve anderledes end mainstream, det kan godt lade sig gøre i Danmark og formentlig også i de fleste andre lande, men man er nødt til at se realiteterne i øjnene og handle derefter.

Et dybtfølt kærlighedsliv kræver fordybelse, og det hvad enten vi taler om et forhold baseret på traditionel monogami med missionærstilling, eller det drejer sig om et forhold baseret på sadomasochistisk sex med magtoverdragelse og mange partnere.

Fordybelse i partneren er svært, fordi den foregår i konkurrence med fordybelsen i karriere og børn.

Beslutningen om at blive skilt fra min ekskone var et eksistentialistisk valg. Et omkostningsfyldt valg, som var bydende nødvendigt.

Det var adgangen til forfølgelsen af drømmen om et særligt liv med en særlig kvinde.

Skilsmissen var et nødvendigt valg, men det var ikke et tilstrækkeligt valg.

Omlægning af karrieren er vel besluttet, og den er netop også et nødvendigt valg.

Det interessante er, at de nødvendige valg aldrig har været på min to-do liste, de har bare pludselig åbenbaret sig som uundgåelige og først retrospektivt, har jeg kunnet set logikken.

Fuldtids dominance and submission, med mig som den dominerende og min kvinde som submissiv, er altså kærlighed og lykke for mig.

Der er stadig knaster før vi virkelig har fuldtidsforholdet, men vi er på vej og med tålmodighed og gensidig tillid, skal vi nok komme derhen.





Udlånstøs

7 05 2011

Boston var præcis som jeg havde forestillet mig.

Røde mursten, lysegrønt egeløv, rigdom og en salt havbrise som underlægning til historiens vingesus.

Klokken var 13, da Massachussetts endelig blev fortid og jeg satte foden på midtvesten.

Tidspunktet er vigtigt, for med tidsforskellen var det tæt på, at min kæreste, lillesub, skulle afhentes hjemme i Danmark.

Fuldtids dominans, 24/7, dominance and submission, det er egentligt ikke så vigtigt, hvad man kalder det.

Nogle kunne måske få den tanke, at vi gør det for sjov, at vi praler lidt, eller at det hele er opspind, men det er ikke tilfældet.

For os er det alvor, dødelig alvor, hvis fravær langsomt ville kvæle os, ville tørre kærligheden ud, ville fjerne det som har bragt os sammen.

”Kære Master, jeg vil gøre alt for dig, jeg vil altid være din lille pige”

Jeg smilede, blev en anelse varm om hjertet.

Jeg blev også tændt på en pervers og lidt ondskabsfuld måde, da jeg forestillede mig, hvordan hun om lidt ville lukke min sadistven ind i sin lejlighed.

Hendes nervøsitet, mundtørheden, sveden på overlæben og i kussen, mens hun ventede på det uundgåelige, at være luderkusse for en aften.

På sin herres ordre og ønske.

Klokken var 1730 lokal tid, da hun skrev, hun var hjemme.

Jeg ringede hende op, og vi talte kort.

Jo hun var kommet, jo min ven havde giver hende orgasme.

Selvfølgelig havde han det, og det er ikke fordi han er så satans dygtig med kvinder, det er simpelthen, fordi jeg har fortalt ham, at hun skal slikkes lige på klitten, mens hun holder huden væk.

Hvis der skal trumf på, så giv hende noget i røven og lad nogen sperme hende i munden, mens hun ligger på ryggen med fissen åben og strittende klit.

Godt hun var hjemme, at hun havde haft det godt.

Det jeg savner nu er en aleneaften, hvor jeg broderer hende med spanskrøret, mens jeg ophyggeligt udspørger hende om swingeraftenen som udlånstøs.

I klimakset vil hun lukkes op, gråden vil stå hjerteskærende ud, og jeg vil rammes af en ubændig trang til at putte hende ind til mig.

Nej 24/7 er ikke noget vi gør for sjov.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 48, der følger denne blog

%d bloggers like this: