Det smukke og det groteske

23 05 2013

Den første film vi så sammen var Valhalla Rising af Nicholas Winding Refn. Hun taler stadig om filmen, som den dårligste hun nogensinde har set.

Indrømmet, filmen er smal.

Selv husker jeg aftenen for en bestemt ting. Hun bar halsbånd i offentlighed. Det kunne tydeligt ses, mens vi ventede i Grandteatrets foyer.

Jeg fyldes stadig af en vidunderlig fornemmelse ved tanken om netop det.

I øjeblikket er medierne fulde af omtale af Refns nye film, Only God Forgives, som jeg klart skal se.

Volden tiltaler mig. Det groteske tiltaler mig. Kompositionen med smuk fotokunst isprængt det grotesk voldelige. Det er den slags film, som jeg opsøger.

Jeg så traileren fra hans forrige film, Drive, som jeg kunne købe på Blue Ray for 49 kroner, men jeg var for nærig den dag, men snart gør jeg det, køber den.

Så skal jeg sidde i en nattemørk stue og se filmen på min fladskærm, mens billarmen kommer ud i Dolby 5.1

Tingene falder efterhånden på plads. Efterhånden kan jeg holde ud at se hele mig.

Længe har jeg kigget lidt ved siden af.

- Misset skiven, kunne man sige.

For hende er det anderledes. Hun har fra starten taget mig som jeg er.





Et normalt parforhold

24 07 2012

Kan man leve i et normalt parforhold, når man er sadist?

- Ja, er det korte svar.

En sadist er en person, som bliver seksuelt stimuleret ved at pine eller ydmyge andre.

Sadisme opfattes som en afvigende seksualitet, en perversion. Et normalt parforhold er altså i denne sammenhæng et parforhold, hvori sadismen ikke udleves.

Parforholdet vokser ud af kærligheden, og den gødes af alle hånde forhold, herunder også af seksualiteten.

Jeg har i mit liv levet under samme tag med to forskellige kvinder. Med min ekskone og nu med min kæreste, som lige er flyttet ind.

Det første parforhold indledte jeg som ung, hvor min seksualitet var uudviklet og underordnet min karriere.

Min ekskone mødte jeg gennem min bekendtskabskreds i gymnasiet, og i forholdets begyndelse var det især hendes store bryster, og så det forhold, at hun tilbød sex, der gjorde udslaget.

Jeg blev hængende, og pludselig var hun alt for mig. Familie, omgangskreds, tryghed. Hun var kærlighed.

Det var ikke min sadisme, der ødelagde mit ægteskab, men da kærligheden visnede, opstod muligheden for at forfølge det i mig selv, som jeg før havde undertrykt.

Mit nuværende forhold indledte jeg efter min separation.

Jeg gik målrettet efter en submissiv og masochistisk kvinde, der ikke blev forskrækket over mine fantasier om urinsex og gruppevoldtægt af hende.

Hvor finder man sådan en kvinde?

Jeg fandt hende på den nu hedengangne Kink Republic

Når jeg i provokation skriver på min blog, at jeg slår hende, så er sagen den, at vi gennem utallige SM-seancer og samtaler har fundet den grad af tryghed ved hinanden, at jeg tør slå hende. Med pisk eller med hånd, og simpelthen fordi jeg stoler hundrede procent på, at hun ønsker det sådan, at hun forventer det.

Mit værste mareridt er at vågne op en morgen og opdage, at det hele var en løgn, at det bare var noget hun sagde for at finde sig en kæreste.

Det ville knuse mit hjerte.

Vores fælles trang til sadomasochisme er forholdets omdrejningspunkt, og vi får derved muligheden til at lade dagligdagen blive et langt forspil.

Min kontrol med hende. Hendes økonomi, hendes krop, hendes gøren og laden pirrer os begge og er kærligheden for os.

Jeg græder næsten af lykke, når jeg betragter hendes røde øjenlågsrande og hendes betuttede mund.

Jeg frydes til sprængning, når hun tuder ned i parketgulvet under spanskrørets dans.

Jeg brister næsten af stolthed, når hun som en kåd killing kravler ivrigt på min krop.

Jo, man kan godt leve som sadist i et normalt parforhold, men personligt fortrækker jeg det perverterede.





Boldkunst

30 12 2011

Rimming nævnes i Bjørn Rasmussens bog (slå om fornødent ordets betydning op).

Han har fat i noget, for praktikken er en af de skønneste former for dyrkelse af dominans og underkastelse.

Vi havde set halvdelen af The Aviator, da jeg slukkede TVet og forlangte hende i soveværelset.

Når det gælder boldbegavelse, så behøver jeg ikke skamme mig, og en fodbold kan jeg stadig jonglere med. Det er en nyttig evne, for derved kan jeg relativt trygt bruge vristspark mod hendes bryster.

Efter således at have spankuleret skrydende omkring hende, mens mine spark regnede over hendes gyngende bryster, så var jeg helt klar til afslutningen.

Siddende over hende kunne jeg på dybden af hendes tunges indtrængen mærke højden af hendes kærlighed til mig.

Jeg kom med et brag, hun fik et kys, men ingen orgasme.

Måske var det derfor, hun hang på mig som en kåd killing, da jeg dagen efter sagde farvel.





Mod den endelige forening

14 12 2011

Intens lykkefølelse udløst ved bizarre, seksuelle oplevelser sammen med min kæreste.

Ikke sjældent er følelsen kommet til mig i seancer i swingerklub, hvor jeg har lånt hende ud.

Hendes føjelighed kombineret med hendes letantændelighed gør noget ved mig.

Det vil utvivlsomt være svært for mange at forstå, hvordan kærlighed kan udløses ved vulgær, seksuel optræden.

Ikke desto mindre gør det mig så blød, at jeg næsten kan tude over det.

Naturligvis vil det også være en forenkling at tro, at vores kærlighed kun er båret af oplevelser med anderledes sex.

Det hører med, at jeg om aftenen ved sengetid glæder mig til at slynge min arm omkrig hendes lille krop.

Det hører med, at jeg smiler af glæde ved gensynet af hendes fregnede ansigt

Det hører med, at jeg elsker hendes servering af måltidet for mig.

Der er meget andet end sex, der hører med til billedet af vores parforhold. Vi passer sammen hele vejen rundt.

For mig var en ny livsledsager altid målet. Det var vigtigt at turde konfrontere ensomheden, men målet har altid været et parforhold.

Tiden er nu moden til forberedelse af den endelige forening.

Udfordringen er at forstå de bærende elementer i vores kærlighed og gøre dem til fundamentet for samlivet.

Det fordrer alternative løsninger, men mon ikke jeg er manden for det?





Villa Fjolle

14 11 2011

Min selvcentrerede hjerne kværnede allerede før jeg slog øjnene op.

Drengene er i huset disse dage, så det var lige med at finde ind i rytmen. Håndklæder, rent tøj og varmede kanelgifler til autisten, mens hans svedige, snart syttenårige bror, bare skulle mindes om at det var tid til at stå op.

Jeg startede bilen klokken 0710. På Sjællandsbroen glædede jeg mig allerede til min spadseretur omkring Sortedammen.

Så slog det ned i mig.

Fuck, det er d. 14. november i dag – er det ikke?

Jo, det er vore toårsdag og som lovlydig bilist var det umuligt for mig at sende sms til lillesub før jeg var fremme.

Hun havde selvfølgelig allerede sendt mig tre smser, og hun havde selvfølgelig også husket vores toårs dag.

Er hun ikke dejlig!

Hvor står jeg så nu, to år efter?

Jeg står på tærsklen til fuldbyrdelsen.

Jeg er parat til at træde i karakter og vise dem, der er afhængige af mig, hvordan vores liv fremover skal være.

Nu er jeg parat til at skabe mit eget Villa Fjolle.

En tumleplads med Herreværelse, kamuflerede torturredskaber og hjerterum til meget mere.

Kvinden i huset er kombineret stuepige, sexslave og kone.

Husets øvrige gæster udgøres af en næsten normal (fraset hårfarven) otteårig bonussøn, en kornsnog, verdens bedste Halo spiller og en talentfuld ung mand, der ikke helt endnu er klar over hvad talenterne skal bruges til.

Det handler vist bare om at jeg tager ansvar – er det ikke der vi er?

(Check lige disse fantastisk flotte billeder af et arkitektonisk vidunder – opdaget ved en simpel googlesøgning!)





Når vi er helt alene

7 11 2011

Vi er tættest når vi er helt alene.

I kæderne virker hun så skrøbelig. Bange og forventningsfuld.

Pludselig lukker rummet sig om os, alt er tavst. I mine tanker er kun hende, min kæreste, min elskede.

Min sadisme strømmer gennem mig, den er fuldt under min kontrol. Jeg vil aldrig skade hende, men smerten er mit suveræne valg.

Smerte kan ikke fingeres, den kan ikke leges. Smerte skal gøre ondt, ellers er det ikke smerte.

Hendes beklagelser irriterer mig, det er hendes drilleri. ”Du tør jo ikke!”, men det tør jeg godt! Jeg fryder mig, slår i flæng, lader kvindeligheden lide.

Bryster bliver til patter. Venusbjerg til kusse. Legitime mål for pisk og voldelig hånd.

Råheden indhenter mig, jeg stønner, hoverer og fører mig frem. Min nøgenhed er afslørende. Blodet fylder mig op ved fryden over hendes smerte.

Jeg undersøger hende. Jeg er et biologisk instrument, en føler for sjælens tilstand.

Jeg står bag hende og fører instrumentet ind. Det er nemt. Hun afslappes, hun beklager sig ikke mere, men klynker. Hun er nu en betvunget, lille pige.

Hendes hvidhed er smuk.

Uberørt sne, der farves i den opgående morgenrødes farver. Vores læber mødes, vi elsker til hun er bleg om munden.

En bleg klovnemund midt i et purpurrødt ansigt fortrukket i et lidenskabeligt klimaks.

Jeg kysser hende og hun farer sammen.

Mine kærtegn beroliger hende.

Hun slapper af, smiler og modtager tillidsfuldt min omfavnelse.

Hun er min lillepige, min vidunderlige lillesub.





Velkommen hjem

12 07 2011

”Velkommen hjem”, jeg siger ordene og inviterer hende ind.

Hun bliver blød, krammer mig og knæler.

Resten af søndagen og det meste af mandagen bruger vi på at arbejde med buret, hendes bur, vores helle.

.

.

Hun prøver det, jeg ligger i sofaen, hun ligger nøgen i buret, vi ser Caligula, hun onanerer i sit palads.

Historien om træningsstationen bærer kun lige præcis igennem, når gitteret er taget ned.

Stuen er blevet grimmere, men vores liv er smukt.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 50, der følger denne blog

%d bloggers like this: