Greyindarkness

Arbejdsåret begyndte mandag den 3. januar.  Jeg havde holdt juleferie og det var tiltrængt.

De sidste måneder har det naget mig, at mit arbejde har gået mig mere på end sædvanligt.

I mit selvsyn har jeg altid figureret som en person, der kunne distancere sig, når fritiden kaldte, finde ind til min sorte side og glemme jobbet totalt.

Det var bare som om, der blev rokket ved dette syn.

Juleferien hjalp selvom optakten ikke var perfekt.

En lortesag på jobbet plagede mig helt hen til tirsdag mellem jul og nytår, før det endelig lykkedes mig, at få den presset ned i underbevidstheden.

Så, pludselig var ferien forbi og det hele kom væltende tilbage.

Natten til første arbejdsdag i det nye år vågnede jeg en time før vækkeuret, klokken 0410. Jeg rystede og havde hjertebanken.

De fysiske stressudtryk gør mig ikke bange, jeg får hurtigt kontrol over dem, men de irriterer mig.

Hvorfor fanden skal jeg spendere en time af min gode nattesøvn for at tænke på bosserne Black Adder, Mester  Jakel og Pinnochio?

Når jeg vågner før tiden, hvorfor skal jeg så ligge og irriterer mig over deres tåbeligheder i stedet for at fantasere om bizar sex med en gummiklædt lillesub?

Hvad sker der for mig?

Tankerne drev mig vidt omkring, det gik op for mig, hvor meget jeg egentlig savner min spadseretur hver morgen.

Intentionerne om at tage cykel og metro selv efter jeg havde fået gokart var de bedste, men reelt er det kun sket tre eller fire gange, at jeg har taget dette valg.

Swiften med den sænkede undervogn har skaffet mig 45 ekstra arbejdsminutter på kontoret, men det har ingen bemærket endsige belønnet.

Faktisk er jeg glad for at jeg vågnede, for det fik mig til at indse, hvad mit problem var.

Da uret endelig ringende klokken 0510, havde jeg pludselig fået et nytårsforsæt.

Hver dag i denne uge har jeg gående forladt parkeringspladsen for med høretelefoner og musik på MP3-spilleren, at spadserer omkring Sortedammen.

Is, sne, tø eller frost. Jeg er ligeglad. Det er befriende skønt at lade autopiloten styrer mine ben, mens tankerne flyver frit.

Jeg har taget min gåtur tilbage, det var et godt valg.