Den biseksuelle psykopat

28 01 2012

Det går fremad for mig med ”Lyst og forbrydelse”, og jeg er nu godt inde i Jeromes historie, som jeg har kunnet spore tilbage til de Sades ”La Nouvelle Justine ou Les Malheurs de la vertu”.

Jeg vil ikke bruge mere energi på research, blot konstatere, at den megen tid Donatien Alphonse François, Marquis de Sade tilbragte i fængsler har gjort hans skrifter lidt vanskelige at stedfæste.

I parentes kan vi også bemærke, at de Sade allerede for mere end 200 år siden satte en trend med hensyn til at slå igennem som forfatter fra fængselscellen. En trend Jønke, Lundin og nu Breivik har videreført.

Nå, men Jerome lægger ikke fingrene imellem. Han hylder pædofili, incest og nekrofili.

Mindre perverse sysler som afføringssex og urinsex indgår også i hans CV.

Når jeg læser ordene, rammes jeg af en blanding af vantro og ophidselse. Jo, der er mange ting, som jeg genkender fra mit eget seksuelle univers.

Hvad, jeg ikke genkender, er Jeromes manglende evne til at føle kærlighed. Jerome er dyssocial, han er psykopat, og det behøver en sadist altså ikke at være.

Interessant er også den lethed, hvormed hans biseksualitet berøres.

Jerome både giver og tager den i røven, det er han ikke skamfuld over, en rigtig sadist har ingen hæmninger, han drives kun af sit eget begær.

I går besøgte jeg, lillesub og vores S-ven en homoklub.





Boldkunst

30 12 2011

Rimming nævnes i Bjørn Rasmussens bog (slå om fornødent ordets betydning op).

Han har fat i noget, for praktikken er en af de skønneste former for dyrkelse af dominans og underkastelse.

Vi havde set halvdelen af The Aviator, da jeg slukkede TVet og forlangte hende i soveværelset.

Når det gælder boldbegavelse, så behøver jeg ikke skamme mig, og en fodbold kan jeg stadig jonglere med. Det er en nyttig evne, for derved kan jeg relativt trygt bruge vristspark mod hendes bryster.

Efter således at have spankuleret skrydende omkring hende, mens mine spark regnede over hendes gyngende bryster, så var jeg helt klar til afslutningen.

Siddende over hende kunne jeg på dybden af hendes tunges indtrængen mærke højden af hendes kærlighed til mig.

Jeg kom med et brag, hun fik et kys, men ingen orgasme.

Måske var det derfor, hun hang på mig som en kåd killing, da jeg dagen efter sagde farvel.





Mod den endelige forening

14 12 2011

Intens lykkefølelse udløst ved bizarre, seksuelle oplevelser sammen med min kæreste.

Ikke sjældent er følelsen kommet til mig i seancer i swingerklub, hvor jeg har lånt hende ud.

Hendes føjelighed kombineret med hendes letantændelighed gør noget ved mig.

Det vil utvivlsomt være svært for mange at forstå, hvordan kærlighed kan udløses ved vulgær, seksuel optræden.

Ikke desto mindre gør det mig så blød, at jeg næsten kan tude over det.

Naturligvis vil det også være en forenkling at tro, at vores kærlighed kun er båret af oplevelser med anderledes sex.

Det hører med, at jeg om aftenen ved sengetid glæder mig til at slynge min arm omkrig hendes lille krop.

Det hører med, at jeg smiler af glæde ved gensynet af hendes fregnede ansigt

Det hører med, at jeg elsker hendes servering af måltidet for mig.

Der er meget andet end sex, der hører med til billedet af vores parforhold. Vi passer sammen hele vejen rundt.

For mig var en ny livsledsager altid målet. Det var vigtigt at turde konfrontere ensomheden, men målet har altid været et parforhold.

Tiden er nu moden til forberedelse af den endelige forening.

Udfordringen er at forstå de bærende elementer i vores kærlighed og gøre dem til fundamentet for samlivet.

Det fordrer alternative løsninger, men mon ikke jeg er manden for det?





Den perverse Master

17 08 2011

Min kæreste elsker sin perverse Master, det fortæller hun mig ofte, og jeg tror hende.

Jeg elsker, at hun ser min perversitet som et plus, for det rammer lige ned i kernen af mit eget til tider anstrengte forhold til min egen seksualitet.

To pornobiografbilleder hæger mere end noget andet til min erindring om min seksuelle udvikling.

Begge billeder er tilbage fra friserne, og jeg har dem fra den nu nedlagte Hawaii sexbio, der lå på Vesterbrogade.

En lille 24 tommers TV-skærm i det bagerste rum.

Nussede fløjlssofaer, kun en anden mand i rummet, vi sidder begge svedende i overtøj. Der vises en overbelyst, men kornet VHS-film. To dominaer og deres slave. Han hænger med hovedet nedad, de slår ham med en nittebeklædt læderpaddel på hans røv, han ømmer sig.

Så skal han slikke den styrende kvinde:

”Lick my ass”, Lyder kommandoen fra hendes hæse stemme.

Hun går i bredstående, maser sig ned over ham, så hans ansigt forsvinder i revnen mellem hendes balder.

Det andet billede er fra et af de egentlige biografrum i Hawaii. Jeg er lige trådt ind, et par mænd sidder i biografstole i en meget lille sal.

På skærmen tvinges en stående, grædende kvinde til at presse sit nøgne bryst mod en lang kanyle, der igen og igen forsvinder i hendes brystvæv.

Begge klip ophidser mig seksuelt, skønt de er vidt forskellige.

Begge dele har jeg efterfølgende udlevet.

Min lillesub var rigtig dygtig til at tage kanylerne, og hendes hjerteskærende gråd var perfekt.

Den professionelle domina, hvis røvhul jeg slikkede var heller ikke dårlig!

Hvordan hænger det sammen?

Det skal jeg nok vende tilbage til.





Selvøvelse

9 01 2010

Det er over en uge siden vi sidst var sammen. Jeg står i badet til morgenonanien.

Jeg fantaserer om hende, lillesub.

Snart sidder hun må knæ med åben mund og modtager mit filtrat af kropsvæske, snart er det mig, der modtager hendes.

Med det varme vand strømmende ned over min brystkasse skifter de erotiske billeder i et kalejdoskopisk inferno af selvfrembragte filmklip. Hun i klubmørke med mænd omkring sig, alene på hendes sofa med mig dybt begravet i hendes kloak, i Pattaya hvor penge hver aften bringer os ny stimulans til vores fælles leg.

Billederne skifter, fragmenter af virkelige oplevelser, fremtidige oplevelser og fantasier, der for altid skal blive fantasier.

Jeg savner hende rigtig meget. Tanken slår ned.

”Du må tage kontrol!”

Jeg ved præcis, hvad jeg ønsker af hende og på kontoret får jeg hende ringet op.

Hun skal øve sig. ”Selvøvelse begynd”, et fantastisk koncept udtænkt i den militære pædagogik.

Hendes daglige øvelser skal gøre hende bedre i vores perverse leg.

Hun har haft lidt problemer med at levere præcis det, som jeg ønsker. Tryghed og selvtillid skal der til før de autonome reflekser kan bringes tilstrækkeligt meget under viljens kontrol.

Øvelser vil give hende selvtilliden, jeg vil bringe trygheden. I tilgift kan hun træne sine muskler i de smukke glatte lår, så hun endnu bedre kan være pervers kneppedukke, når hendes master ønsker det.

Dagen går med hektisk aktivitet, det er mørkt og bidende koldt, da jeg med Don McLeans hyldest til Buddy Holly i ørerne, cykler det sidste stykke fra Metrostation til hjemmets varme.

Gutterne er ankommet og pizzamanden har allerede afleveret aftensmaden. Just Eat er et fantastisk koncept, der tillader travle aleneforældre at løse problemet med aftensmaden på en nem, næringsrig og praktisk måde.

Yngstemanden og jeg får set James Camerons bidrag til Alien quadrologien. Sønnen gyser frydefuldt over de uhyggelige syrebeskyttede monstre mens hans far endnu engang får et kick ud af at se Sigourney Weaver’s smukke små bryster formgive hendes snavsede T-shirt. Bindes og voldtages – det er hvad, hun kunne have godt af!

Filmen slutter, senere døser jeg hen mens nærteenageren falder helt i søvn.

Jeg er omtåget og vågner ved en sms, som tikker ind. Jeg rejser mig fra min plads ved siden af barnet. Det er tid selv at komme til køjs.

Jeg får sms-teksten klikket frem.

”Nu har din slavinde øvet sig. Det gik godt”

I detaljer bekræfter hun, at hun har gennemlevet alle de perverse og ydmygende elementer. Ydmygende når man tvinges, men måske endnu mere ydmygende, når det skal gennemføres ved egen hånd uden styringen fra en masters fysiske tilstedeværelse.

Sms teksten læses flere gange. Mit hjerte banker, jeg bliver blød.

”Hvor er hun bare dejlig og hvor har jeg savnet den kvinde!”





Det mærkeliges univers

30 12 2009

Jeg skrev engang i en profil, at bizarsex var et turn-on for mig.

Glad var jeg, da en sød masochistpige en dag sendte mig et brev og forespurgte om uddybning af begrebet ”bizarsex”.

Jeg udpenslede i detaljer, hvordan bizarsex især omfattede urinleg, men at det også kunne dreje sig om at give slavinden et lavement f.eks. som forberedelse til analsex. Det slog mig i min naivitet først bagefter, at forespørgslen måske var et udtryk for en vis nervøsitet for hvad netop dette turn-on indebar.

M-pigen takkede pænt for min forklaring og det var så slutningen på den korrespondance.

Nu er det jo ikke sådan, at jeg overtisser på min første date. Det er bare en fascination, som jeg lejlighedsvis må udleve. Behøver min kvinde at kunne rumme denne del af mig?

Da jeg sad med en brat afsluttet korrespondance ærgrede jeg mig, for jeg mente da nok, at jeg ville kunne indgå i et forhold med en kvinde, der ikke tændte på bizarsex.

Det er det, som ensomheden og desperationen gør ved en. Man bliver kompromissøgende. Man tvivler på sit eget værd og man tvivler på om der overhovedet findes et match.

Lillesub kendte ikke til betydningen af bizarsex, men hun blev ikke forskrækket, da jeg i åbenhedens navn fortalte om denne del af mig selv.

Hun rummer mig, fordi kærligheden findes mellem os.

Vi udforskede sammen trygt det mærkelige univers, som mest bekvemt betrædes bag bruserforhængets beskyttende ramme. På den måde opdagede jeg hvor meget jeg elsker hende, når hendes små stærke hænder vasker min nøgne krop i sæbe og nænsomt skyller mig ren bagefter med det dejlige varme vand.

Sådan er der på den anden side. På den anden side af skilsmissen, på den anden side af hækken, på den anden side af ensomheden.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.