Den 20. marts 2010 skrev jeg indlægget ”Blå Skærm”, som er et af mine mest viste indlæg. Det handler om min demente mor, som jeg fra tid til anden besøger på plejehjemmet.
Der er mange modstridende følelser i mig overfor min mor. Jeg bebrejder hende mange ting, men hun er stadig den eneste, jeg savner at kunne ringe til.
Der er givetvis mange i min tidligere omgangskreds, familien, der fordømmer de valg, som jeg har truffet de senere år.
Få ringer spontant til mig, og ad omveje falder der lejlighedsvis brokker, der afslører fordømmelsen.
Det første, der griber mig, er vreden, så arrogancen, men så kommer forståelsen og med den tilgivelsen.
”Forlad dem; thi de vide ikke, hvad de gøre”.
Og sådan kan jeg vende mig imod mig selv, og min egen pligt.
Jeg mærker ubehaget, når jeg længe har undgået hende, og jeg mærker lettelsen, når jeg har holdt hendes hånd.
Jeg besøger hende oftere nu, og det håber jeg at blive ved med.
Sidst sad jeg ved hendes side, hun skiftevis græd og lo, men egentlige ord er det slut med.
Hun rystede i angst, da jeg pludselig lagde armen om hende.
-Jeg er kun dit barn, og dog indgyder min omfavnelse dig skræk.
-Herregud mor, hvilke dæmoner slipper en fremmed mands berøring fri i dit indre?
Det får jeg aldrig at vide, og det er nok også bedst sådan.

Seneste kommentarer