Samfundsdebatøren Marquis de Sade

23 01 2012

Da jeg forleden afleverede Nabokovs Lolita på folkeoplysningens sidste bastion, kommunebiblioteket, skævede jeg nervøst til politistationen, der ligger ved siden af.

Jeg glædede mig pludselig over, at jeg ikke bor i Singapore.

En østat, der giver høje bøder for at spytte tyggegummi på gaden, og som for lidt mere alvorlige forbrydelser, f.eks. vandalisme, tildeler retfærdige stokkeslag.

En mand, der har lånt Lolita i tre måneder for derefter at hjemtage Marquis de Sades ”Lyst og forbrydelse” ville givetvis have kandideret til en kammeratlig samtale hos østatens ordensmagt i bygningen ved siden af biblioteket.

Sjovt nok er Marquiens skrifter udgivet på dansk hos forlaget, Tiderne Skifter, (Siderne klistrer blandt forlagsvenner). Et forlag, som vel er de intellektuelles forlag, og som gerne sætter seksualitet, ligestilling og kønskamp til debat gennem dets udgivelser.

Lyst og forbrydelse indeholder tre Maquies de Sade fortællinger, og jeg er kun en tredjedel inde med min læsning, hvorfor jeg skal afstå fra en længere udredning eller beskrivelse.

Her rækker det at klargøre, at værkerne opererer med en alvidende fortæller, der afgør, hvem der er god, og hvem der er ond.

I dag er vi alle veluddannede og behøver ikke at blive instrueret i, hvem der er gode, og hvem der er onde.

Derfor ville teksterne aldrig være fundet publiceringsværdige som originale førsteudgivelser ved de intellektuelles forlag.

Oversættelsen og genudgivelsen retfærdiggøres netop ved, at en sand intellektuel forstår at sætte sin læsning i perspektiv, forstår at nærme sig værket ud fra dets samtid.

Enhver er sin egen lykkes smed!

Sådan stiller de Sades skrifter æstetikeren på spidsen, dog med den krølle, at den højeste lykke skal søges opnået gennem forfølgelse af ens egne mest perverse lyster og i disrespekt for andres integritet.

Ser man de Sade som en samfundsdebattør og samfundsrevser, så indser man, at hans skrifter rækker langt videre end blot lummer pornografi.

Paradokset og udfordringen for den gode vilje er, at mens vi har pligt til at tilgive og vende den anden kind til, så lever forbryderne et liv i luksus i jagten på total tilfredsstillelse.

Se dig omkring og gendigt de Sade for dig selv her i tiernes samfund.

Hvem er forbryderen?

Er det krænkeren fra underdanmark? Eller er det finansfyrsterne i det globaliserede pyramidespil?

Hvem er det, der virkelig voldtager, røvpuler og efterlader os udslukte med angst for fremtiden?

(For omtale af “Lyst og Forbrydelse” fra Tiderne Skifter se Information december 2007)





Finanskrisen som forsvandt

2 08 2010

Jeg kom hjem til et overophedet hus.

Dages indelukkethed havde øget koncentrationen af støvkorn, der kildrede i min næse.

Jeg lavede hurtigt gennemtræk, åbnede døren til terrassen og gik ud på de slidte fliser.

Trods støvlugten var det dejligt at være hjemme. Før ferien var jeg fast besluttet på at sælge det, nu er jeg helt vendt rundt. Pludselig elsker jeg mit hus.

Haven stod smukt og magnoliaen synets grønnere end nogensinde.

Jeg har fulgt den nøje dette år.

Tretten smukke hvide blomsterkroner tidligt i april. I maj stod kun det inderste grønne af bladkronerne tilbage og i slut juni faldt de alle af som på kommando. Så skød hun med nye teleskopagtige grønne knopper fra hver side af alle grenspidserne.

Et træ i udfoldelse, hvert år sin generation af skud, hver sin generation af minder.

Jeg ringede min far op. Han var på plejehjemmet, jeg kunne høre min mor le fjollet i baggrunden.

For mig er hun allerede død, men helt død er hun vel ikke, når man kan høre hendes stemme i telefonen.

Han tog imod invitationen og kiggede forbi på vejen hjem.

Han medbragte et eksemplar af Weekendavisen, hvor han ville have mig til at læse bagsideartiklen. En sortsynet borgerlig journalist udbredte sig om, hvorfor Danmark allerede er i afgrunden.

Nederst på side to var der en artikel, som nøje beskrev, hvorfor den stagnerende arbejdsløshed er fejlfortolkning.

Svagt stigende aktivitet, øget optimisme, uændret arbejdsløshed, bedre huspriser. Alt er det blot sikre tegn på at dommedag er nær.

Mig siger det, at de økonomiske modeller intet er værd.

Enhver dommedagsprofet kan risikofrit udbrede sig om den økonomiske fremtid, men sandheden er, at ingen har en underbygget teori at hænge profetierne op på.

Jeg tænkte på min psykolog, da jeg i en E-mail aflyste min tid og fortalte jeg havde besluttet at blive skilt.

“Always follow your instinct” var hans svar.

Det lyder pludselig som et meget fornuftigt råd.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.