En slavinde kommer hjem

8 07 2012

Der er en internetside, der hedder Slave Register.

Jeg kommer næsten aldrig forbi det sted mere, men engang kom jeg ofte på det og på lignende internetsteder.

Egentlig var jeg gift og egentlig dyrkede vi SM, men alligevel repræsenterede Slave Register noget, som jeg ikke havde.

Noget, der gav et sug i mellemgulvet. Noget, der fyldte mig med en dejlig følelse. Noget, der på mærkværdig vis fik mig til at drømme om et lille sort hul, hvor jeg var alene med min slavinde.

Det sorte hul var vores hjem, et helle. Vi var der altid, og når vi kom ud, var det kun for at bekræfte hendes status, hendes plads som et nummer i et slaveregister.

Min slave skal gøre alt for mig. Husholdning, min personlige pleje, min seksuelle tilfredsstillelse.

Og i det seksuelle skal hun gøre alt det, som jeg næsten ikke engang kan sige med mine læber.

Og hun skal gøre det for at glæde mig, og fordi hun kan lide det, fordi hun, ganske som sin herre, selv er pervers.

I dag kommer hun endelig hjem.

Min eneste bekymring er, om jeg tør lukke helt op og forlange alt.

Ingen skjulte drømme.

Jeg tvivler ikke et sekund på hende, min kæreste, lillesub.

Jeg tvivler heller ikke på mig selv, men alligevel er jeg nervøs. En dejlig pirrende nervøsitet.

Kom nu! Slap af mand.

Bare være dig selv!





Afsat

7 01 2012

Der sker noget mærkeligt med mig i denne tid.

Når jeg læser Elle, siger de smukke modelpiger mig ikke længere noget. De er smukke, men uinteressante.

En svulmende lækker ny kollega, kun tomhed.

Mine studiner, fantasien om deres submissive sind – opløst, fordampet. De er unge piger, der skal være kærester med unge mænd.

Pornofilmene viser kun én kvinde. Hende, min egen lillesub.

I Fields, hvor er de?

Kvinderne, der altid så på mig med sultne blikke? Har de opdaget det? Afslører jeg så tydeligt mig selv?

Jeg ser kun én pige, min kæreste, og det skræmmer mig lidt.





Prostitueret i plejesektoren

4 12 2011

Det er, når hun er borte, at jeg mærker stærkest, hvor meget jeg elsker hende.

Næsten perfekt, om end hun selvfølgelig også har et par små skønhedsfejl.

Hun er for eksempel skinsyg, selvom hun prøver at skjule det.

Det pirrer mig, for skinsygen er altid vendt imod kvinder, der flirter med mig.

Som nu Faktapigen med sin dejlige unge hvide hud og lidt snavs under sine negle. Den servicemindede kassemedarbejder spandt som en sød mis, da hun konverserede betalingsforretningen færdig med mig.

Hende kunne lillesub bestemt ikke lide.

Hun elsker allermest de øjeblikke, hvor der kun er os to, og hvor hendes Master derfor ikke forstyrres af andre kvinder.

I går aftes havde hun klædt sig i sin sorte lårkorte stofkjole. Hun var trusseløs og bar selvsiddende sorte nylonstrømper, der nåede næste helt op til hendes nøgne skød. Skoene var naturligvis højhælede. De nye med sort velour og en enkelt tynd ankelrem.

Jeg var doven efter at have indtaget hendes veltilberedte måltid, og jeg måtte nærmest tvinge mig selv til at ville sex.

Jeg brugte et lille trick.

Hun blev bedt om at bøje sig over spisebordet og trække op i kjolen. Det retter hendes lange tynde ben ud, et pirrende syn, der forstærkes af de højhælede sko.

En rød ballgag stod godt til alt det sorte, og jeg kunne mærke blodet løbe til, efterhånden som min hånd malede de ellers kridhvide balder højrøde.

Hendes savl på bordet gjorde mig ikke mindre opstemt.

Dernæst så jeg betalingsporno, mens jeg tog hende.

Jeg kan godt lide helt at glemme hende og bare svømme ind i pornoens verden. Hun er et sexlegetøj, der assisterer ved min tilfredsstillelse.

Bagefter lå vi indflettede i hinanden på sofaen og nød Fukssvansen på DVD.

Her til morgen har jeg så tvunget hende på job.

Hun sælger sin krop.

Dag for dag slides den mere og mere ned, mens hun i bizarre rutiner tørrer bæ og tis på købstadskommunens plejehjem.





Kun en pik

2 06 2011

Jeg har nu været kæreste med lillesub i lidt over halvandet år.

Tiden er fløjet af sted, og det forekommer en evighed siden, jeg på en spadseretur en kold januardag proklamerede, at den lille kvinde med det røde hår og den hvide dynejakke ikke kunne komme med til min søns konfirmation.

Konfirmationen var sidste forår, og hun kom heller ikke med.

Her i bakspejlet synes det som en tåbelig bekymring at gøre sig på den anden måned i forholdet, kun seks måneder inde i min separation.

Men sådan er livet, fyldt med tåbelige overvejelser.

Så opdagede jeg forleden, helt uden at overveje noget, at lillesub er min for altid.

Det lidt rynkede maveskind, de små runde storetæer, den lidt flade næse, fregnerne, den bløde hvide hud, det submissive sind.

Det er mit, jeg kan aldrig lægge det fra mig, sådan er realiteterne og jeg ønsker dem heller ikke anderledes.

Vores liv er mærkværdigt, det medgiver jeg.

I en sær rus pressede jeg mig selv til solo klubbesøg, med hendes vidende naturligvis.

En ung tøs med hvide læderstøvler og en fast krop, det ville jeg opleve, og det kom jeg til.

Jeg oplevede det vildeste, men opdagede også tomheden.

Klub uden lillesub er ikke det samme.

Med hende er jeg mig, uden er jeg kun en pik.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 50, der følger denne blog

%d bloggers like this: