Greyindarkness

Højden på den røde skikkelse, som jeg kunne skimte gennem glasset, passede med profilteksten.

Da jeg åbnede døren, faldt flere bekræftelser. De var to, en mand og en kvinde, og kvinden var cirka 170 centimeter høj, og hun var slank.

Det skulderlange grå hår var heller ikke uforeneligt med en angiven alder på 41 år.

Manden kendte jeg fra tidligere.

Hans kvindelige selskab havde gjort ham godt, hans selvtillid var påfaldende stærkere, end sidst han stod foran min dør.

Hun var til gengæld nervøs, hendes hånd rystede i det fremstrakte ”goddag”.

Jeg lod dem klæde om på toilettet.

Jeg sad uden nervøsitet ventende i min lædersofa med min nøgne kæreste lænket ved min side.

Mens jeg sad i sofaen, slog det mig, at jeg enten var totalt langt ude eller også cool på en sær måde.

Lidt efter stod der to kvinder i min stue.

Det er svært at sige præcist, hvem der var mest kikset. Hende, som jeg primært var interesseret i, var den gråhårede, som nu stod iklædt lak bh og lak nederdel, selvsiddende strømper og et par støvletter.

Den anden kvinde, dominaen, var næsten to meter høj, havde fodboldben i et par super fede lakstøvler med stilethæle. Et par små ølbryster var skubbet ind under lakcorsagen i et forsøg på at fuldende det feminine, der straks blev spoleret af et mega garn af en paryk. Sorte prinsessekrøller, der snoede sig foran ørene, sådan cirka en kvart omgang ude af fase med resten af ansigtet.

Sidst var hun blondine.

For lillesub og jeg er en mand i dametøj ikke usædvanligt, men blot en toning i den palet af seksuelle udskejelser, der giver vores liv mening.

Bagefter, alene tilbage i stuen, lo vi dog.

Vi lo løssluppent af den skæve paryk, kvindens dårlige tænder og en krop, der lugtede af røg.

Det var ikke en nedladende latter, men en befriende latter mellem to elskende, der forstår at selvhøjtidelighed er et onde.

Jo, for når vi lo ad dem, så lo vi også af os selv.

Vi er på vores egen måde grinagtige, men vi har et dejligt liv.