En sadist i hjertet

17 02 2012

Han bad min kæreste om at hive op i hans kones brystvorter. Lillesub efterkom ordren, og den store, brune tudformede vorte straktes lang og flad mellem hendes fingre.

Så satte han en træklemme på det flade stykke, og lillesub slap forskrækket sit tag. Hun nussede i stedet bekymret den nøgne kvindes maveskind.

Mit fokus var helt optaget af to ting.

Overgangen fra sort strømpe til lårets hvide bare hud, og så klemmen.

Klemmen borede sig helt ind i min hjerne og fik mig til at vokse i kvindens hals.

Der opstår en samhørighed, når man har dyrket SM med hinanden så længe, som jeg har med parret.

Ofte besøger de os enkeltvis, men den dag var de sammen.

Mit bidrag til deres verden er min gennemførthed. I modsætning til dem, så har jeg satset hele mit liv i seksualiteten.

En sadist i hjertet, det kan hun godt lide, kvinden.

For min kæreste og jeg er parret indbegrebet af rigtige venner.





Submissive Barbie Girls

29 01 2012

Jeg måtte skænde på hende, og hun kastede sig ned og greb om mine ben og borede sit ansigt grædende mod mine bukser.

Jeg lod hende ligge der en stund.

Tit ser jeg på hende for at forvisse mig om, at hun er den rette.

Måske findes der smukkere kvinder, mere indbydende kvinder, mere selvstændige
kvinder, men der findes ingen som hun, og hun er den rette.

Undgå at give hele straffen i affekt. Nydelsen er så meget desto større for os begge, når straffen ophøjes.

Vi så Steen Schapiros Art Core Trilogi i går aftes, og herskerindens svirpende bullwhip inspirerede mig på en kildrende måde.

Jeg vil anskaffe mig sådan en pisk og to Barbiedukker, som jeg vil klæde nøgne, male kønsbehåring på og slå til måls efter.

Når dukkernes sorte kussehår er slidt af kommer turen til lillesub.





Den biseksuelle psykopat

28 01 2012

Det går fremad for mig med ”Lyst og forbrydelse”, og jeg er nu godt inde i Jeromes historie, som jeg har kunnet spore tilbage til de Sades ”La Nouvelle Justine ou Les Malheurs de la vertu”.

Jeg vil ikke bruge mere energi på research, blot konstatere, at den megen tid Donatien Alphonse François, Marquis de Sade tilbragte i fængsler har gjort hans skrifter lidt vanskelige at stedfæste.

I parentes kan vi også bemærke, at de Sade allerede for mere end 200 år siden satte en trend med hensyn til at slå igennem som forfatter fra fængselscellen. En trend Jønke, Lundin og nu Breivik har videreført.

Nå, men Jerome lægger ikke fingrene imellem. Han hylder pædofili, incest og nekrofili.

Mindre perverse sysler som afføringssex og urinsex indgår også i hans CV.

Når jeg læser ordene, rammes jeg af en blanding af vantro og ophidselse. Jo, der er mange ting, som jeg genkender fra mit eget seksuelle univers.

Hvad, jeg ikke genkender, er Jeromes manglende evne til at føle kærlighed. Jerome er dyssocial, han er psykopat, og det behøver en sadist altså ikke at være.

Interessant er også den lethed, hvormed hans biseksualitet berøres.

Jerome både giver og tager den i røven, det er han ikke skamfuld over, en rigtig sadist har ingen hæmninger, han drives kun af sit eget begær.

I går besøgte jeg, lillesub og vores S-ven en homoklub.





Samfundsdebatøren Marquis de Sade

23 01 2012

Da jeg forleden afleverede Nabokovs Lolita på folkeoplysningens sidste bastion, kommunebiblioteket, skævede jeg nervøst til politistationen, der ligger ved siden af.

Jeg glædede mig pludselig over, at jeg ikke bor i Singapore.

En østat, der giver høje bøder for at spytte tyggegummi på gaden, og som for lidt mere alvorlige forbrydelser, f.eks. vandalisme, tildeler retfærdige stokkeslag.

En mand, der har lånt Lolita i tre måneder for derefter at hjemtage Marquis de Sades ”Lyst og forbrydelse” ville givetvis have kandideret til en kammeratlig samtale hos østatens ordensmagt i bygningen ved siden af biblioteket.

Sjovt nok er Marquiens skrifter udgivet på dansk hos forlaget, Tiderne Skifter, (Siderne klistrer blandt forlagsvenner). Et forlag, som vel er de intellektuelles forlag, og som gerne sætter seksualitet, ligestilling og kønskamp til debat gennem dets udgivelser.

Lyst og forbrydelse indeholder tre Maquies de Sade fortællinger, og jeg er kun en tredjedel inde med min læsning, hvorfor jeg skal afstå fra en længere udredning eller beskrivelse.

Her rækker det at klargøre, at værkerne opererer med en alvidende fortæller, der afgør, hvem der er god, og hvem der er ond.

I dag er vi alle veluddannede og behøver ikke at blive instrueret i, hvem der er gode, og hvem der er onde.

Derfor ville teksterne aldrig være fundet publiceringsværdige som originale førsteudgivelser ved de intellektuelles forlag.

Oversættelsen og genudgivelsen retfærdiggøres netop ved, at en sand intellektuel forstår at sætte sin læsning i perspektiv, forstår at nærme sig værket ud fra dets samtid.

Enhver er sin egen lykkes smed!

Sådan stiller de Sades skrifter æstetikeren på spidsen, dog med den krølle, at den højeste lykke skal søges opnået gennem forfølgelse af ens egne mest perverse lyster og i disrespekt for andres integritet.

Ser man de Sade som en samfundsdebattør og samfundsrevser, så indser man, at hans skrifter rækker langt videre end blot lummer pornografi.

Paradokset og udfordringen for den gode vilje er, at mens vi har pligt til at tilgive og vende den anden kind til, så lever forbryderne et liv i luksus i jagten på total tilfredsstillelse.

Se dig omkring og gendigt de Sade for dig selv her i tiernes samfund.

Hvem er forbryderen?

Er det krænkeren fra underdanmark? Eller er det finansfyrsterne i det globaliserede pyramidespil?

Hvem er det, der virkelig voldtager, røvpuler og efterlader os udslukte med angst for fremtiden?

(For omtale af “Lyst og Forbrydelse” fra Tiderne Skifter se Information december 2007)





Afsat

7 01 2012

Der sker noget mærkeligt med mig i denne tid.

Når jeg læser Elle, siger de smukke modelpiger mig ikke længere noget. De er smukke, men uinteressante.

En svulmende lækker ny kollega, kun tomhed.

Mine studiner, fantasien om deres submissive sind – opløst, fordampet. De er unge piger, der skal være kærester med unge mænd.

Pornofilmene viser kun én kvinde. Hende, min egen lillesub.

I Fields, hvor er de?

Kvinderne, der altid så på mig med sultne blikke? Har de opdaget det? Afslører jeg så tydeligt mig selv?

Jeg ser kun én pige, min kæreste, og det skræmmer mig lidt.





Boldkunst

30 12 2011

Rimming nævnes i Bjørn Rasmussens bog (slå om fornødent ordets betydning op).

Han har fat i noget, for praktikken er en af de skønneste former for dyrkelse af dominans og underkastelse.

Vi havde set halvdelen af The Aviator, da jeg slukkede TVet og forlangte hende i soveværelset.

Når det gælder boldbegavelse, så behøver jeg ikke skamme mig, og en fodbold kan jeg stadig jonglere med. Det er en nyttig evne, for derved kan jeg relativt trygt bruge vristspark mod hendes bryster.

Efter således at have spankuleret skrydende omkring hende, mens mine spark regnede over hendes gyngende bryster, så var jeg helt klar til afslutningen.

Siddende over hende kunne jeg på dybden af hendes tunges indtrængen mærke højden af hendes kærlighed til mig.

Jeg kom med et brag, hun fik et kys, men ingen orgasme.

Måske var det derfor, hun hang på mig som en kåd killing, da jeg dagen efter sagde farvel.





Vejen til det nye liv

18 12 2011

Jeg havde kun kendt min kæreste i lidt over to måneder, da jeg i januar måned foreslog, at vi skulle flytte sammen efter sommerferien.

Det er snart to år siden, og først nu begynder tanken rigtigt at give mening.

Hvorfor alt dette hastværk, og hvorfor gav vi op i første omgang?

Hastværket er nemt forklaret.

Jeg søgte en kæreste, der skulle blive min livsledsager, og derfor skulle jeg kunne se hende bo sammen med mig. Hvis jeg ikke kunne se den del igennem, da måtte jeg afbryde forholdet.

Jeg kunne sagtens se den del igennem, med hende og jeg.

Men der var også ungerne, hendes og mine. Det var straks noget andet, den del kunne jeg ikke forlige mig med.

Dels var der problemerne med min yngste, der ikke bryder sig om forandringer, men endnu vigtigere, jeg kunne ikke forlige mig med tanken om at have børn omkring mig det meste af tiden.

Det mindede mig for meget om det, som jeg var flygtet fra. Jeg turde ikke tage chancen.

Derfor endte jeg med at sætte det hele i bero, og det lettede. Stille og fredeligt kunne lillesub og jeg udvikle den vigtigste del, vores eget samliv.

Hvad er så forandret nu? Mange ting.

Jeg er blevet en sat mand, jeg har ikke lyst til andre kvinder. Det vil sige, jeg vil gerne kneppe dem sammen med lillesub, men jeg kan ikke se andre end hende som min livsledsager.

Jeg opdagede, at min tristesse når jeg var alene, havde ændret sig til et savn efter hende.

Endelig faldt også den vigtigste tiøre. Hvis vi skal flytte sammen, skal hun gå hjemme og være husmor. Det vil give netop den forandring, der betyder, at jeg ikke havner i den gamle parforholdsfælde, hvor madlavning, rengøring og tøjvask skal klares af to trætte voksne i deres fritid.

Med hendes husmoderhånd skabes den ro, der bringer harmonien ved samlivet tilbage til mig.

Det skal ikke være som før, det skal være anderledes, og nu ved jeg altså præcis på hvilken måde.

Jeg skal skabe rammerne, og i stedet for at reducere mine udgifter, skal jeg føre en keynesiansk, ekspansiv husholdningsøkonomi.

Jeg må ind til chefen i morgen og kræve lønforhøjelse.





Mod den endelige forening

14 12 2011

Intens lykkefølelse udløst ved bizarre, seksuelle oplevelser sammen med min kæreste.

Ikke sjældent er følelsen kommet til mig i seancer i swingerklub, hvor jeg har lånt hende ud.

Hendes føjelighed kombineret med hendes letantændelighed gør noget ved mig.

Det vil utvivlsomt være svært for mange at forstå, hvordan kærlighed kan udløses ved vulgær, seksuel optræden.

Ikke desto mindre gør det mig så blød, at jeg næsten kan tude over det.

Naturligvis vil det også være en forenkling at tro, at vores kærlighed kun er båret af oplevelser med anderledes sex.

Det hører med, at jeg om aftenen ved sengetid glæder mig til at slynge min arm omkrig hendes lille krop.

Det hører med, at jeg smiler af glæde ved gensynet af hendes fregnede ansigt

Det hører med, at jeg elsker hendes servering af måltidet for mig.

Der er meget andet end sex, der hører med til billedet af vores parforhold. Vi passer sammen hele vejen rundt.

For mig var en ny livsledsager altid målet. Det var vigtigt at turde konfrontere ensomheden, men målet har altid været et parforhold.

Tiden er nu moden til forberedelse af den endelige forening.

Udfordringen er at forstå de bærende elementer i vores kærlighed og gøre dem til fundamentet for samlivet.

Det fordrer alternative løsninger, men mon ikke jeg er manden for det?





Slavinde eller husmor?

7 12 2011

Hun havde fri i mandags, den sædvanlige fridag efter weekendarbejdet.

I telefonen lød hun glad, der blev luftet ud og gjort rent.

Jeg kom i tanke om noget snavs, der har irriteret mig et stykke tid. Det sad på køkkenstolen mellem ryglænets tremmer. Indgroet snavs holdt sammen med fedt fra års stegning og brankning.

Hun gjorde ingen indsigelser, accepterede med glæde at tage sig af det.

Her til morgen var det så tid til diskret inspektion.

Hun havde glemt det, og jeg stak hende derfor straks en lussing.

Hun fik lige lov til at indse sin fejl, men jeg ramte hende, inden hun havde nået at bøje hovedet og se flov ud. Et billigt trick, der ikke bider på mig.

Hurtigt var det af ude af verden, og vi kunne komme videre.

Hun er min slavinde, og hvis jeg ikke straffer hende korporligt, vil hun forlade mig en dag.





Prostitueret i plejesektoren

4 12 2011

Det er, når hun er borte, at jeg mærker stærkest, hvor meget jeg elsker hende.

Næsten perfekt, om end hun selvfølgelig også har et par små skønhedsfejl.

Hun er for eksempel skinsyg, selvom hun prøver at skjule det.

Det pirrer mig, for skinsygen er altid vendt imod kvinder, der flirter med mig.

Som nu Faktapigen med sin dejlige unge hvide hud og lidt snavs under sine negle. Den servicemindede kassemedarbejder spandt som en sød mis, da hun konverserede betalingsforretningen færdig med mig.

Hende kunne lillesub bestemt ikke lide.

Hun elsker allermest de øjeblikke, hvor der kun er os to, og hvor hendes Master derfor ikke forstyrres af andre kvinder.

I går aftes havde hun klædt sig i sin sorte lårkorte stofkjole. Hun var trusseløs og bar selvsiddende sorte nylonstrømper, der nåede næste helt op til hendes nøgne skød. Skoene var naturligvis højhælede. De nye med sort velour og en enkelt tynd ankelrem.

Jeg var doven efter at have indtaget hendes veltilberedte måltid, og jeg måtte nærmest tvinge mig selv til at ville sex.

Jeg brugte et lille trick.

Hun blev bedt om at bøje sig over spisebordet og trække op i kjolen. Det retter hendes lange tynde ben ud, et pirrende syn, der forstærkes af de højhælede sko.

En rød ballgag stod godt til alt det sorte, og jeg kunne mærke blodet løbe til, efterhånden som min hånd malede de ellers kridhvide balder højrøde.

Hendes savl på bordet gjorde mig ikke mindre opstemt.

Dernæst så jeg betalingsporno, mens jeg tog hende.

Jeg kan godt lide helt at glemme hende og bare svømme ind i pornoens verden. Hun er et sexlegetøj, der assisterer ved min tilfredsstillelse.

Bagefter lå vi indflettede i hinanden på sofaen og nød Fukssvansen på DVD.

Her til morgen har jeg så tvunget hende på job.

Hun sælger sin krop.

Dag for dag slides den mere og mere ned, mens hun i bizarre rutiner tørrer bæ og tis på købstadskommunens plejehjem.








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.