Petgirl

22 02 2012

Vi er begyndt at snyde os til weekendsex i børneweekenderne. Et hurtigt besøg hos hende, hvor 7-Elevendonut og -romkugle holder ungersvenden fangen foran Cartoon Network.

Så ligger vi påklædt, krammende under dynen i værelset ved siden af, mens vi som to teenagere forløser hinanden.

Faktisk er det hende, som først forløser mig, og derefter sig selv.

Der er noget uhørt tilfredsstillende ved at aflevere det hele i hendes mund, oprydningen er hendes pligt.

Da hun var kommet i søndags gik hendes jeansrøv som halen på en kåd hundehvalp, og tungen hang langt ud af hendes glade ansigt.

Hvad fantaserer min kæreste egentlig om sådan en søndag formiddag med sin Master under dynen?

- Jeg er til hundeudstilling.

- Ja, og?

- Jeg viser mig frem foran den kvindelige dommer.

- Spændende!

- Og så ydmyger du mig ved at have sex med hende, mens jeg sidder ved siden af!

Da hun sagde det, var jeg ved at græde. Så dybt rørte det mig, jo sex og kærlighed hører sammen.

Det betyder alt, at vi kan mødes i det samme univers.

*****************************************************

Nå ja, petgirl, det er forresten lige os

.

.





Submissive Barbie Girls

29 01 2012

Jeg måtte skænde på hende, og hun kastede sig ned og greb om mine ben og borede sit ansigt grædende mod mine bukser.

Jeg lod hende ligge der en stund.

Tit ser jeg på hende for at forvisse mig om, at hun er den rette.

Måske findes der smukkere kvinder, mere indbydende kvinder, mere selvstændige
kvinder, men der findes ingen som hun, og hun er den rette.

Undgå at give hele straffen i affekt. Nydelsen er så meget desto større for os begge, når straffen ophøjes.

Vi så Steen Schapiros Art Core Trilogi i går aftes, og herskerindens svirpende bullwhip inspirerede mig på en kildrende måde.

Jeg vil anskaffe mig sådan en pisk og to Barbiedukker, som jeg vil klæde nøgne, male kønsbehåring på og slå til måls efter.

Når dukkernes sorte kussehår er slidt af kommer turen til lillesub.





Kinky juleaften

26 12 2011

Det synes nærmest umuligt at få lov til at være alene hjemme juleaften. Sådan tror jeg, det er for de fleste, som omgives af mennesker, der holder af dem.

En alene-hjemme juleaften, uden gran juletræ, glaskugler, støjende børn og sange man alligevel ikke kan huske teksten til.

Hvordan skulle den perfekte juleaften i familiens skød da ellers være?

I min fantasi sidder jeg i mine læderbukser overfor min kæreste, som er i lak stuepigeuniform, selvsiddende sorte strømper og højhælede ludersko.

Vi spiser mørbradgryde og kartoffelmos.

I stuen blinker et plastikjuletræ fra Harald Nyborg. En behagelig blød symfoni af lys i regnbuens farver strømmer ud fra enden af træets lysledergrene.

Vi giver hinanden gaver.

Jeg får en billedbog med Lady Gaga, og hun får en enstensring i rødguld med en ifattet brilliant.

Inden isdesserten sutter hun den af på mig, og vi slutter aftenen med at se Ryū Murakamis film, Tokyo Decadence.

I år blev fantasien endelig til en vidunderlig virkelighed.

Tak for en dejlig kinky juleaften.

.





Mod den endelige forening

14 12 2011

Intens lykkefølelse udløst ved bizarre, seksuelle oplevelser sammen med min kæreste.

Ikke sjældent er følelsen kommet til mig i seancer i swingerklub, hvor jeg har lånt hende ud.

Hendes føjelighed kombineret med hendes letantændelighed gør noget ved mig.

Det vil utvivlsomt være svært for mange at forstå, hvordan kærlighed kan udløses ved vulgær, seksuel optræden.

Ikke desto mindre gør det mig så blød, at jeg næsten kan tude over det.

Naturligvis vil det også være en forenkling at tro, at vores kærlighed kun er båret af oplevelser med anderledes sex.

Det hører med, at jeg om aftenen ved sengetid glæder mig til at slynge min arm omkrig hendes lille krop.

Det hører med, at jeg smiler af glæde ved gensynet af hendes fregnede ansigt

Det hører med, at jeg elsker hendes servering af måltidet for mig.

Der er meget andet end sex, der hører med til billedet af vores parforhold. Vi passer sammen hele vejen rundt.

For mig var en ny livsledsager altid målet. Det var vigtigt at turde konfrontere ensomheden, men målet har altid været et parforhold.

Tiden er nu moden til forberedelse af den endelige forening.

Udfordringen er at forstå de bærende elementer i vores kærlighed og gøre dem til fundamentet for samlivet.

Det fordrer alternative løsninger, men mon ikke jeg er manden for det?





Prostitueret i plejesektoren

4 12 2011

Det er, når hun er borte, at jeg mærker stærkest, hvor meget jeg elsker hende.

Næsten perfekt, om end hun selvfølgelig også har et par små skønhedsfejl.

Hun er for eksempel skinsyg, selvom hun prøver at skjule det.

Det pirrer mig, for skinsygen er altid vendt imod kvinder, der flirter med mig.

Som nu Faktapigen med sin dejlige unge hvide hud og lidt snavs under sine negle. Den servicemindede kassemedarbejder spandt som en sød mis, da hun konverserede betalingsforretningen færdig med mig.

Hende kunne lillesub bestemt ikke lide.

Hun elsker allermest de øjeblikke, hvor der kun er os to, og hvor hendes Master derfor ikke forstyrres af andre kvinder.

I går aftes havde hun klædt sig i sin sorte lårkorte stofkjole. Hun var trusseløs og bar selvsiddende sorte nylonstrømper, der nåede næste helt op til hendes nøgne skød. Skoene var naturligvis højhælede. De nye med sort velour og en enkelt tynd ankelrem.

Jeg var doven efter at have indtaget hendes veltilberedte måltid, og jeg måtte nærmest tvinge mig selv til at ville sex.

Jeg brugte et lille trick.

Hun blev bedt om at bøje sig over spisebordet og trække op i kjolen. Det retter hendes lange tynde ben ud, et pirrende syn, der forstærkes af de højhælede sko.

En rød ballgag stod godt til alt det sorte, og jeg kunne mærke blodet løbe til, efterhånden som min hånd malede de ellers kridhvide balder højrøde.

Hendes savl på bordet gjorde mig ikke mindre opstemt.

Dernæst så jeg betalingsporno, mens jeg tog hende.

Jeg kan godt lide helt at glemme hende og bare svømme ind i pornoens verden. Hun er et sexlegetøj, der assisterer ved min tilfredsstillelse.

Bagefter lå vi indflettede i hinanden på sofaen og nød Fukssvansen på DVD.

Her til morgen har jeg så tvunget hende på job.

Hun sælger sin krop.

Dag for dag slides den mere og mere ned, mens hun i bizarre rutiner tørrer bæ og tis på købstadskommunens plejehjem.





Hygge på Sankt Hans Torv

18 11 2011

Jeg tror han er lidt træt af stedet. Personligt synes jeg at Cafe Sebastopol  på Sankt Hans Torv er et hyggeligt sted.

.

.

Han kan godt være svær at blive klog på, det er i det hele tage ikke altid så let at være to S’er sammen. Man prøver høfligt at give plads, men allerhelst vil man jo selv bestemme!

Jeg har kendt ham siden 2003 og har kneppet hans kone mange gange.

Vi snakker godt sammen, han og jeg.

Julen nærmer sig og da de stadig lever i familie, juleknase, klejnehelvedet, så var det formentlig ikke muligt at arrangere noget før jul.

Det var ok med mig, jeg mangler ikke aftaler i øjeblikket.

Tit afprøver jeg ideer på ham. Hans bankbaggrund gør ham gennemgående snusfornuftig, især hvad angår parforhold. Det er en fin modvægt til min egen entreprenante side.

”Når jeg kommer hjem, går jeg i herreværelset, mens lillesub og hendes søn er i køkkenalrummet. Hun kalder på mig, når maden er klar. Kan du forestille dig det?”

Nej, det kunne han faktisk ikke rigtigt forestille sig. Derefter gav han udtryk for at vores liv som det formede sig nu måtte være ideelt.

”I vælger selv hvornår I vil væres sammen”

Det er jo præcis det, vi vil gerne være sammen hele tiden!





Villa Fjolle

14 11 2011

Min selvcentrerede hjerne kværnede allerede før jeg slog øjnene op.

Drengene er i huset disse dage, så det var lige med at finde ind i rytmen. Håndklæder, rent tøj og varmede kanelgifler til autisten, mens hans svedige, snart syttenårige bror, bare skulle mindes om at det var tid til at stå op.

Jeg startede bilen klokken 0710. På Sjællandsbroen glædede jeg mig allerede til min spadseretur omkring Sortedammen.

Så slog det ned i mig.

Fuck, det er d. 14. november i dag – er det ikke?

Jo, det er vore toårsdag og som lovlydig bilist var det umuligt for mig at sende sms til lillesub før jeg var fremme.

Hun havde selvfølgelig allerede sendt mig tre smser, og hun havde selvfølgelig også husket vores toårs dag.

Er hun ikke dejlig!

Hvor står jeg så nu, to år efter?

Jeg står på tærsklen til fuldbyrdelsen.

Jeg er parat til at træde i karakter og vise dem, der er afhængige af mig, hvordan vores liv fremover skal være.

Nu er jeg parat til at skabe mit eget Villa Fjolle.

En tumleplads med Herreværelse, kamuflerede torturredskaber og hjerterum til meget mere.

Kvinden i huset er kombineret stuepige, sexslave og kone.

Husets øvrige gæster udgøres af en næsten normal (fraset hårfarven) otteårig bonussøn, en kornsnog, verdens bedste Halo spiller og en talentfuld ung mand, der ikke helt endnu er klar over hvad talenterne skal bruges til.

Det handler vist bare om at jeg tager ansvar – er det ikke der vi er?

(Check lige disse fantastisk flotte billeder af et arkitektonisk vidunder – opdaget ved en simpel googlesøgning!)





Sadisme og perversion

12 11 2011

Jeg så en debat på DR2, en mand overfor en kvinde. Hun var i trediverne, høj og med kraftigt lyst hår. Hun havde rare, men også lidt strenge træk.

Hun var en kvinde med karisma, en kvinde med selvtillid.

Tankerne begyndte at rumstere i mit forskruede hoved.

Mon hun kunne tæskes til underkastelse?

Hvad hvis jeg flåede tøjet af hende, lod hende bo i sit eget møg, slog hende dagligt indtil hun tikkede om nåde.

Indtil sex med sin plageånd ville bringe hende lyst og glæde.

Historien viser at det sagtens kan lade sig gøre. De fleste mennesker kan tæskes til underkastelse.

Skønt tanken i dens udspring var nok så fornøjelig, så levede den som en ild i en tændstik.

Kort opblussen, der hurtigt dør ud.

Jeg kan lege sådan med en partner der ønsker ydmygelsen, men jeg kan aldrig finde fornøjelse i at tage en kvinde der ikke vil lege med.

Efter Amagermandens realityshow i nyhederne har ordene ”sadist” og ”perversion” fået styrket deres negativt ladede sider. Trist, men forståeligt.

For mig er sadisme derimod indbegrebet af empati mens perversion er lig modet til at stå ved sig selv.





Når vi er helt alene

7 11 2011

Vi er tættest når vi er helt alene.

I kæderne virker hun så skrøbelig. Bange og forventningsfuld.

Pludselig lukker rummet sig om os, alt er tavst. I mine tanker er kun hende, min kæreste, min elskede.

Min sadisme strømmer gennem mig, den er fuldt under min kontrol. Jeg vil aldrig skade hende, men smerten er mit suveræne valg.

Smerte kan ikke fingeres, den kan ikke leges. Smerte skal gøre ondt, ellers er det ikke smerte.

Hendes beklagelser irriterer mig, det er hendes drilleri. ”Du tør jo ikke!”, men det tør jeg godt! Jeg fryder mig, slår i flæng, lader kvindeligheden lide.

Bryster bliver til patter. Venusbjerg til kusse. Legitime mål for pisk og voldelig hånd.

Råheden indhenter mig, jeg stønner, hoverer og fører mig frem. Min nøgenhed er afslørende. Blodet fylder mig op ved fryden over hendes smerte.

Jeg undersøger hende. Jeg er et biologisk instrument, en føler for sjælens tilstand.

Jeg står bag hende og fører instrumentet ind. Det er nemt. Hun afslappes, hun beklager sig ikke mere, men klynker. Hun er nu en betvunget, lille pige.

Hendes hvidhed er smuk.

Uberørt sne, der farves i den opgående morgenrødes farver. Vores læber mødes, vi elsker til hun er bleg om munden.

En bleg klovnemund midt i et purpurrødt ansigt fortrukket i et lidenskabeligt klimaks.

Jeg kysser hende og hun farer sammen.

Mine kærtegn beroliger hende.

Hun slapper af, smiler og modtager tillidsfuldt min omfavnelse.

Hun er min lillepige, min vidunderlige lillesub.





Miraklernes tid

4 11 2011

IC3 toget var midt på Lillebæltsbroen da han endelig henvendte sig til hende:
”Din mor hader mig! Det er ret svært at få noget godt ud af det!”
Mille havde våde øjne. Det havde hun haft siden de stod på Odense banegårds perron. Hun fastholdt sit blik mod broens tremmer der fløj forbi og efterlod indtrykket af en sammenhængende grå metalplade.
Torben rejste sig fra sit sæde overfor, drejede trægt rundt og lod sig tungt falde ned på den ledige plads ved siden af Mille. Han lagde armen om hende. Han virkede kæmpestor som han sad der ved siden af den spinkle pige.
Mille pressede sin næse helt ind mod ruden.
”Næste stop Fredericia”, sagde en højtalertransmitteret kvindestemme akkompagneret af en klokkes klemten. En gruppe mennesker stimlede efterhånden sammen i gangen mellem de blå stofsæder. Torben sad stadig med armen om sin kæreste. Hans runde, skaldede hoved betragtede en ældre kvinde, som stirrede lige på de to.
”Hvad glor du på!” udbrød han vredt.

**********

Hent hele novellen i pdf format: Miraklernes tid i pdf

Hent hele novellen i epub format: Miraklernes tid i epub

Se alle noveller på: OpenBooks

Copyright:

http://myfreecopyright.com/registered_mcn/C4S8Y-XVHED-WR9B2

http://myfreecopyright.com/registered_mcn/CHQJW-6WC9T-ASLUP








Follow

Get every new post delivered to your Inbox.