Det var sent, da min gamle far hentede mig i lufthavnen.
Jeg gad ikke bokse med taxichauffører, der oftest ikke er så glade for en lokal tur på lorteøen. Desuden var det rart at blive hentet.
Der var også en sms besked fra min ældste søn.
- Kan du ringe om et lift i morgen?
Fuck, hvor er han irriterende, tænkte jeg, mens jeg nød turen på passagersædet hos min egen far.
Nå ja, jeg kunne godt se det, så jeg ringede ham op og, vi lavede en aftale. Selvfølgelig kører jeg…
En søvndrukken, men længselsfuld kæreste blev også ringet op, og så gik jeg omkuld i sengen.
Jeg sov lidt længere til morgen. Kaffen blev indtaget adstadigt med Informeren foran mig.
Med tilbagelænet overbærenhed læste jeg en artikel om vores svenske naboer, som overvejer at afskaffe ordene ”han” og ”hun” for at erstatte dem med fællesbetegnelsen ”hen”.
Se, det er sgu humor!
I tre dage har jeg i Europas hovedstad bedømt ansøgninger på skatteydernes vegne.
De ansøgende organisationers styringsforhold er et bedømmelseskriterium, og en af mine kollegaer påpegede på et tidspunkt skæv kønsfordeling i en ledelse.
Det var en objektiv konstatering, og jeg er ikke den, der i mit professionelle liv forfægter personlig kønspolitisk holdning, så jeg skrev det ind i bedømmelsen.
I plenum blev jeg og min kollega efterfølgende nedgjort. Dels af den overordnede (kvindelige) administrative chef og dels af de tilstedeværende kvindelige kollegaer.
Den skæve kønsfordeling blev betegnet som et: ”Picky argument”.
Ja, hvad kunne jeg gøre andet end at slette kønsargumentet? Jeg havde gjort min indsats for ligestillingen.
Set i europæisk perspektiv tror jeg, vi nordiske feminister tager os sådan lidt selvhøjtidelige ud.
Bare en fornemmelse, jeg kan ikke underbygge yderligere.
Seneste kommentarer